Generelle kommentarer til pilotprojekterne 2002

(7) Der bliver ikke nævnt detaljer udover båden.

Komma (se evt. definitionen på "idiotkomma" i Håndbog i Nudansk). Jeg har fundet en del fejl, hvor man sætter komma foran (eller efter) infinitiv. Det må man naturligvis ikke, for hvis man analyserer sætningen, er der jo kun ét verballed og ét subjekt (et X og en 0!). 

En anden grov fejl er, at man adskiller et subjekt og verballed med komma. Dette ses ofte, hvor der er dobbeltsubjekt som fx i: Han kom hjem, og gik ind ad døren. Se eksemplerne nedenfor.

(1)    Vi vil nu sætte familiekulturen op mod eiffeltårnskulturen, og ud fra dette danne et overblik over, hvilke kulturelle barrierer der skal tages hensyn til, når man som danskere skal forhandle med japanerne. [Det første komma skal væk].

(2)    Japanerne har siden 2. Verdenskrig udviklet sig industrielt set, og er moderniseret på mange områder…

(3)    Slægtninge bekymrer sig også om familiens ry, og vil være med til at rette en forkert opførsel.

(4)    For at danne et overordnet billede af Danmark og Japans forretningskultur, vil vi udfra to kulturundersøgelser prøve at analysere os frem til de mest markante forskelle mellem de to lande. [Her skal slet ikke komma, og der er også fejl i præpositionen og genitivdannelsen].

(5)    Til udarbejdelsen af denne rapport har jeg valgt, at skrive om følgende emne…

(6)    Jeg har valgt at beskæftige mig med et kulturlag fra den vertikale kulturdimension, og et fra den horisontale dimension til først at analysere USA og Cuba…

(7)     Først efter fire års administration af USA, blev Cuba officielt selvstændig.

(8)    Et dansk firma ved navn Danish Bacon A/S, har haft stor succes på det skandinaviske marked, og har af den grund besluttet at eksportere til andre markeder. [Her skal ikke være komma, og begge kommaerne betragtes som meget grove fejl].

(9)     Martin Gunnarson, har været ansat hos Danish Bacon i to år, og har gode erfaringer mht. salg. [Samme kommentar som ovenfor: Her skal ikke være komma, og begge kommaerne betragtes som meget grove fejl].

(10)   Bestyrelsen vælger at lade Martin, påtage sig opgaven om at rejse til Japan.

(11)   Han skal dog selv vælge, en kompetent medarbejder som kan hjælpe ham.

(12)  Martin ved, at selv den mindste fejl kan afgøre forhandlingerne, så han beslutter sig for, at lave en disposition over fremlæggelsen. [Det sidste komma er forkert].

(13)   Martin startede sin præsentation med at takke de tre mænd, for at tage sig tid til at høre på dem.

(14)  Ved at se på kinesikken i to så vidt forskellige lande som Danmark og Japan, fremstår de kulturelle særkender specielt fremtrædende.

(15) Japan har mange kulturelle særpræg, og kender danskeren lidt til disse, vil der i forhandlingssituation ikke være så stor risiko for at træde japaneren over tæerne, og dermed få ham til at tabe ansigt. [Det sidste komma skal væk].

(16)  På baggrund af de to kulturforskere Geert Hofstede og Fons Trompenarrs' kulturundersøgelser, har vi foretaget en analyse af henholdsvis Danmark og Japans kulturelle forhold. [Her skal der ikke være komma. Der er også fejl i genitivdannelserne].

(17) Japanske forretningsfolk er meget præcise, og forventer det samme af de danske forhandlingspartnere.

(18)  Da den japanske leder optræder som en faderfigur, og som den der repræsenterer ansigtet udadtil, vil det være et meget direkte angreb på selve lederens person at få ham til at tabe ansigt. [Her er to fejl, idet der ikke skal være komma foran og, men der skal været et foran der].

(19)  Interkulturel kompetence defineres, som det at kunne fungere i andre kulturer, uden at tilpasse sig denne kultur betingelsesløst. [Her er kun et verballed, og derfor skal der ikke være noget komma].

(20)  Kineserne er dog blevet opmærksomme på Vestens kutymer, og vil kunne bruge netop tid som en pressionsfaktor i for eksempel en forhandlingssituation. [Her skal slet ikke komma].

(21)  Mianzi er med til at regulere interaktionen mellem forhandlingsparterne, og udelukker således aggressiv opførsel, da det frarøver modparten sit ansigt. [Der skal ikke komma foran og].

(22)  At fyre ham, og begrunde det med at han er overkvalificeret, vil have en bedre effekt, da han ikke mister ansigt og derved bliver en fjende. [Der skal ikke komma foran og].

(23)  Det er en typisk spansk måde at føre en samtale på, og forekommer ikke lige så ofte på dansk. [Ingen komma her].

(24)  Han giver en neutral feedback, og fortsætter således også med at være modtager.

(25)  En spanier er meget personlig i sin tiltaleform, og vælger tit eksplicitte referencer for at skabe et nært samtalerum. Derimod vælger danskeren at holde sig på sikker afstand af modparten, og foretrækker at bruge de implicitte referencer. [Ingen komma i disse to sætninger].

Pausering (manglende punktum)

Det er ikke god skik at sætte to helsætninger lige op og ned ad hinanden. Enten sætter man punktum eller også forbinder med med en konjunktion, fx og (simpel sideordning)].

 (1) Igennem hele samtaleforløbet ser vi en stor grad af direkthed, der bliver gået lige til sagens kerne nemlig båden. [Punktum i stedet for komma. Evt. kan der indsættes et og foran der i stedet for].

 (2) Derudover er informationsmængden høj, der bliver nævnt mange detaljer både om pris og stand. 

 (3) Feedback bruges både verbalt og nonverbalt, jeg vil koncentrerer [sic!"] mig om den verbale del, den nonverbale vil blive defineret i et senere kapitel.

Ufuldstændig sætning (et punktum for meget)

Der er en hel del ledsætninger, der starter lige efter punktum (eller sågar afsnitsmarkering). 

 (1) Hvorimod brugen af implicitte referencer skaber en større distance og holder de to parter på sikker afstand af hinandens personlige rum. [Her bør der før ledsætningen stå noget i retning af: Det er sådan at ..., hvorimod... ].

 (2) Hvorimod danskerne, når de endelig bruger hænderne godt kan beholde dem i luften i længere tid.

 (3) Samt gambitten "Mira" som modtager bruger for at vise modtagerengagement, en reaktion på det sagte og emneskift.

Bindestreg

Sammensatte ord

Opremsningskomma

 (1) Aftaler står ved magt, og møder starter og slutter til tiden, er velorganiserede, og altid med dagsorden. [Opremsningskomma afløser et komma, hvorfor det sidste skal væk].

 (2) Englænderen, som kommer fra et monokront samfund, blev både forvirret og irriteret da spanieren, som kommer fra et polykront samfund, tog det stille og roligt, talte om sin familie, og hilste på en gammel ven osv. [Kommaet foran talte er opremsningskomma og står i stedet for og, hvorfor det sidste komma foran og ikke skal være der - det afløser jo netop ikke et og. Der skal også komma foran da].

 (3) B er ansigtet organisationen gerne vil have, ståstedet den gerne vil bestride, og positionen den gerne vil opnå. [Ikke komma foran og, men derimod foran den - og foran organisationen].

 (4) Udviklingen har betydet, at danske organisationer må omdefinere deres verdensbillede, åbne mere op for verden udenfor, og dermed forsøge at kommunikere indre værdier ud. [Ikke komma foran og - for dette komma er jo et opremsningskomma, der står i stedet for og].

 (5) Modellen består af tre dele, hvorved man kan spørge: Hvem siger hvad, gennem hvilken kanal, til hvem, og med hvilken effekt. [Ikke komma foran og - og så skal der spørgsmålstegn i stedet for punktum].

 (6) Virksomhederne skal tage et bevidst valg, tage aktivt i karakter, og definere deres værdigrundlag. [Der skal ikke komma foran og - og her er tale om en grov fejl, for nu adskilles subjekt og verballed med et komma].

Grammatisk komma???

I to af projekterne har man i indledningen anført, at man har sat grammatisk komma. Det er jeg da glad for, at man har gjort, for det er det eneste, der er tilladt! Før 1996 havde man et såkaldt grammatisk komma og pausekommatering. I dag har man to grammatiske kommasystemer, nemlig (1) traditionelt komma og (2) nyt komma. Men de er begge grammatiske! Så oplysningen om at man vil bruge grammatisk komma siger ikke så meget (men jeg regner med, at man mener traditionelt komma).