Netgrammatikken.dk

CVU Sønderjylland

Ordbogsgrammatik og håndbog til tekstproduktion

Under udvikling
Op

© Carlo Grevy

Lyngrammatikken

 

 

Hent som Word-dokument: http://grammatik.grevy.eu/lyngrammatik.doc

 

 

Tjekliste og lyngrammatik

 

 

Lyngrammatikken® er en del af Netgrammatikken®, som udgives ved CVU Sønderjylland 2004. Under udvikling. Adresse pt.: http://grevy.eu/grammatik/index.htm

 

 

Tjekliste, typiske stavefejl, særlige stavefejl, sammensatte ord, forkortelser, layout, tegn, bindestreg, stavekontrol, genitiv, citater, litteraturlister, komma, et eller to ord – test det selv

 

Carlo Grevy ©

 

Tjekliste

For at kunne tjekke sin opgave – og kunne skrive og stave på dansk – er to håndbøger helt uundværlige:

 

Politikens Håndbog i Nudansk (udgave efter 2001), her blot betegnet håndbogen.

RO, Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn (udgave efter 2001).

 

Se evt. http://grevy.eu/kursustopti.htmfor toptiliste over fejl i opgaver.

 

Typiske stavefejl

 

Særlige stavefejl

Med Retskrivningsordbogen 2001, 3. udgave, blev visse stavninger af ord tilladte og andre forbudte. Bemærkelsesværdigt er det fx at ”linie” ikke er tilladt længere (heller ikke i sammensatte ord som fx linjefag). Ved at stave linie forkert laver man ikke bare en simpel stavefejl. Man demonstrerer også, at man ikke følger med i det nyeste inden for retskrivning og inden for debatten om grammatik og stavning mv. Stavefejl er således ikke kun en formalitet. Orientering om nye retskrivningsregler findes i særnummer af Nyt fra Sprognævnet, www.dsn.dk.

 

Sammensatte ord

Det er især specielle fagudtryk, der fx er sammensat af flere ord eller med forkortelser, det går galt med, fx:

 

Voksen-barn-relation. Bottom-up-princip. Onlinelæring.

 

Web er ikke en forkortelse – og sammensatte ord med “web” skal ikke have bindestreg.

 

Særlig ord med engelske udtryk – tjek dem i ordbogen. Fx webadresse (ikke bindstreg), layout (ikke bindestreg). Sammensætninger med ”non” skal ikke have bindestreg, fx nonverbal.

 

Præpositioner. Der bliver lavet mange fejl med præpositioner – de skal i to ord, fx over for, inden for. Der laves næsten altid fejl i små præpositioner – ud for og ud fra.

 

Forkortelser

Brug kun få og enkelte standardforkortelser. Hvis det er muligt, så skriv forkortelsen ud, fx: ”Det vil sige” i stedet for ”dvs.” – og ”blandt andet” i stedet for ”bl.a.”. Nogle er dog bedst at bruge som forkortelser. Enten bruger man ”fx” (uden forkortelsespunktum) eller ”f.eks.” (to punktummer, ikke mellemrum). Lav ikke selv uautoriserede forkortelser (forkert fx: o. lign., max., o.s.v., jvf.).

 

Husk at de fleste forkortelser med almindelige navneord skal skrives med små bogstaver, fx: it, pc, wc osv. I starten af en sætning skal de naturligvis med stort, fx: Pc’en kører godt.

 

Bøjning af ord, der er forkortelser, giver ofte problemer. Ordene står ofte i RO. Ordet pc bøjes fx: en pc, pc’en, flere pc’er, alle pc’erne. Forkert: flere pc’ere.

 

Layout

Overskrifter. Der må ikke tegn som punktum og kolon i overskrifter. Hvis der er formuleret et spørgsmål i en overskrift, skal der naturligvis afsluttes med et spørgsmålstegn.

 

Afsnit. Man må ikke trykke på retur og starte på næste linje helt ude til venstre (forbudt, selvom mange gør det). Der er forskellige muligheder for afsnitsmarkering. Slå op i Håndbog i Nudansk. Simpel afsnitsmarkering: (1) Tryk på retur, så du kommer ned på næste linje, og ryk her via tabulator ca. 1 cm ind. Eller (2) Tryk to gange på retur (og start helt ude til venstre). Eller (3) – mere elegant og teknisk avanceret – indstil Word til automatisk at lave en ekstra halv linje ved afsnit (altså når det trykkes retur); så behøver man ikke hverken rykke ind eller springe linjer over.

 

Husk orddeling i tekster på dansk. Der behøver ikke være lige højre margin (valgfrit). Men hvis man fx har lige højre margin og samtidig ikke har orddeling, går det helt galt (af og til mange mellemrum mellem ordene). Slå evt. bare orddeling til i Word – den gør det næsten korrekt.

 

Tegn

Brug ikke semikolon overhovedet (hvis du absolut vil, så sæt dig først ind i reglerne i Håndbog i

Nudansk).

 

Parentesslut, ”)”, er ikke et stort tegn. Hvis en sætning slutter med parentesslut, så skal der sættes stort tegn efter, fx: (Rasmussen 2000).

 

Bindestreg

Bindestreg bruges i sammensatte ord med forkortelser og tal, fx it-miljø og 5-tal. De bruges meget sjældent i andre ord – men tjek håndbogen under ”bindestreg”.

 

Stavekontrol

Vær forsigtig med at stole på Words stavekontrol. På dansk laver man hele tiden nye sammensatte ord, der ikke findes i Words ordbog. Disse ord markeres derfor ofte fejlagtigt som forkerte – og det fatale er, at hvis man så skiller et ord ad, så forsvinder fejlmarkeringen. Vær i stedet sikker på orddannelsesreglerne (se fx ”et eller to ord” i håndbogen).

 

Genitiv

Reglerne er ret simple på dansk – men giver problemer ved ord, der slutter på s, x og z. Tjek håndbogen. Især går det galt, når udenlandske navne skal sættes i genitiv. Det er kun, hvis de slutter på s, x og z, at man må sætte apostrof på, selvom man på engelsk har en anden regel.

 

Citater

Citater skal markeres. Det gælder også, selvom det er noget, man selv har skrevet. Små citater (1-2 linjer) kan man indsætte i selve brødteksten sådan her. Petersen skriver: ”Man skal undgå at skrive sammensatte ord i to ord” (Petersen 2001, 23). Man skal så kunne finde ”Petersen 2001” i litteraturlisten). Længere citater kan man skabe luft omkring ved at lave afsnit i mindre tekststørrelse rykket ca. 1,5 cm. ind fra begge marginer, således:

”Citater skal markeres. Det gælder også, selvom det er noget, man selv har skrevet. Små citater (1-2 linjer) kan man indsætte i selve brødteksten sådan her. Petersen skriver: ”Man skal undgå at skrive sammensatte ord i to ord” (Petersen 2001, 23). Man skal så kunne finde ”Petersen 2001” i litteraturlisten). Længere citater kan man skabe luft omkring ved at lave afsnit i mindre tekststørrelse rykket ca. 2 cm. ind fra begge marginer, således:” (Grevy 2004).

Man kan i Word definere et sådant format som speciel typografi og tildele den en speciel knap (fx Ctrl+shift+c), som man trykke på, hver gang man vil lave citater. Citater skal markeres med citationstegn. Henvisninger til citaternes kilde kan også foretages ved at indsætte en fodnote, men det er en usædvanlig måde at gøre det på i danske bøger og artikler. Men det er ikke forbudt. Mere udbredt er, at man skriver forfatternavnet i parentes efterfulgt af oplysninger om årstal og side, fx: (Andersen 2004, 101).

 

Litteraturlister

Lav en overskrift, der heder ”Litteratur”. Brug ikke kolon i overskriften. Opstil efter efternavn. Brug formatet:

 

Efternavn, Fornavn (udgivelsesårstal): Titel. Forlag: evt. By.

 

Bemærk: punktum til sidst, mellemrum efter fornavn og parentesbegynd, ingen mellemrum efter parentesbegynd og før parentesslut. Mellemrum efter kolon.

 

Hjemmesider opgives ved at oplyse internetadressen. Hvis siden har et navn, oplyses den. Hvis tidspunktet er vigtigt, oplyses det også.

 

Titler på bøger kan sættes i kursiv. Er der tale om artikler, skriver man efter titlen på artiklen: I: Tidsskrift nummer, side fra – side til, evt. vol.

 

Fx:

 

Litteratur

Andersen, Ole (2001): Mine erindringer. Gyldendal: København.

Dansk Sprognævn (2005): Dansk Sprognævns hjemmeside, http://www.dsn.dk.

Grevy, Carlo (2005): ”Fra e-til i-læring – om interaktion i fjernundervisningen”, i: Hansen m.fl., 53-85.

Hansen, Jens Jørgen; Torben Kure Marker og Finn Wiedemann (red.) (2005): It og professionsuddannelse – erfaringer fra folkeskolen, lærer- og pædagoguddannelsen. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Petersen, Karl (2003): ”Andersens erindringer”. I: Tidsskrift for litteratur 26, 34-45.

TV-2’s hjemmeside (2003), http://www.tv2.dk, d. 4. april.

 

Bemærk: Anden linje rykkes ind, så selve den alfabetiske liste – som læseren skal søge i – står entydigt. Formatet kan evt. kopieres direkte fra siden her. Artikler i antologier eller tidsskrifter sættes i parentes (alternativt kan man for at markere forskellen på bogtitler sætte bogtitlerne i kursiv og lade tidskrifttitler står i normal brødtekst uden citationstegn). Er der flere forfattere, er det kun nødvendigt at ombytte fornavn og efternavn for første forfatter (fx Hansen i dette eksempel).

 

Henviser til ovenstående i sin brødtekst, skriver man fx:

 

Sådan og sådan forholder det sig (Andersen 2001, 53). Man kan dog også se det på en anden måde, for det kan også være sådan og sådan (Petersen 2003, 35). I øvrigt kan man læse, at forholdene også kan fortolkes sådan og sådan (TV2’s hjemmeside 2003).

 

Komma

Der er i dag kun et kommasystem. Det er grammatisk. Det er valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger. Hvis man ikke gør det, bør det gøres systematisk (ens ved alle ledsætninger).

 

Der skelnes mellem startkomma, hvor kommaet sættes traditionelt, hvor der er neksus (x og o) – også foran ledsætninger – og slutkomma, hvor det samme gælder, hvor man bare ikke sætter kommaet foran ledsætninger (kort fortalt). I begge tilfælde er der tale om grammatisk komma – for vi har kun grammatisk komma i dag (pausekomma er afskaffet). Både start- og slutkomma er grammatiske. Startkomma benævnes ofte traditionelt komma, og slutkomma benævnes ofte nyt komma – men denne sprogbrug kan forvirre, da betegnelsen nyt komma i en kortere periode før 2001 betød, at komma foran ledsætninger var valgfrit. Derfor anbefales betegnelserne startkomma og slutkomma.

 

Det er om muligt endnu vanskeligere at sætte korrekt komma, hvis man vil følge princippet om ikke at sætte komma foran ledsætninger. Mit råd: Sæt komma foran alle ledsætninger, også de små.

 

Generelt princip: Der skal komma hver gang, der er verballed (o) og subjekt (x). Altså: xo, xo, xo, xo. Hvis der kun er et x-o-par, skal der ikke komma, selvom sætningen er lang. Systemet er helt konsekvent (grammatisk). Der kan være indskud, og så skal der komma om indskuddene, fx: X, xo, O – ”Peter, som er glad, er også dygtig”.

 

Der er undtagelser, nemlig forklarende tilføjelser. Der skal også altid komma foran men (med mindre ”men” kommer lige efter punktum eller der tales om ordet ”men”, ligesom her).

 

Af reglerne følger, at der altid skal komma mellem to helsætninger, altså to sæt x og o, hvor der ikke er tale om ledsætninger: xo, xo. Det er en grov fejl ikke at sætte sådanne kommaer:

 

Peter og Rosa var først glade, og først senere fulgtes de ad på isflagen (korrekt).

 

Det er en grov fejl at sætte komma mellem x og o, fx når der er to verballed og et fælles subjekt:

 

Peter danser og synger (korrekt).

 

Bemærk i de to eksempler: Der skal komma foran det ene ”og” – men der må ikke komma foran det andet ”og”. Der er altså ingen regel om, at der skal komma foran ”og”, det kan være en grov fejl at sætte det. Det bliver vanskeligere at gennemskue ved samme grammatiske konstruktion som ”Peter danser og synger”, men af længere sætningslængde.

 

Det er en grov fejl at sætte komma foran infinitivkonstruktion, fx:

 

Det er en god ide altid først at forberede sig og derefter gennemføre sit ærinde (korrekt).

 

Råd: Sæt altid kryds og bolle – for uden analyse går det galt. Til den skriftlige eksamen skal man naturligvis vægte sin tid rimeligt i forhold til indhold og form, men så kan man drage glæde af sin rutine. Enkelte småfejl tillades, men hav styr på de grove kommafejl, som er nævnt her.

 

Et eller to ord – test det selv

Man kan ofte selv på en enkel måde tjekke, om et ord (substantiv) skal skrives i et eller to. Man kan prøve at bøje det og se, om det første ord bøjes:

 

Prøve: en stor bog – flere store bøger.

 

Heraf følger, at ”stor bog” ikke skal skrives i et ord. Begrundelse: Der er kommet bøjningsendelse på ”stor” – i flertal er det blevet til ”store”.

 

Brug reglen således: Hedder et ”dyre leksikon” eller et ”dyreleksikon” (konkret eksempel fra reklame fra Lademann, der havde tilbud på et leksikon om dyr).

- Prøve: et dyre leksikon – flere dyre leksika

- Svar: Der kommer ikke endelse på ”dyre” i flertal – derfor skal ordet skrives i et ord: et dyreleksikon.

 

Spørgsmål: et top-down princip eller et top-down-princip?

- Prøve: et top-down princip – flere top-down principper.

- Svar: Der kommer ikke endelse på top-down i flertal – derfor skal ordet skrives i et ord: et top-down-princip.

 

Spørgsmål: en online læring eller en onlinelæring?

- Prøve en online læring – flere online læringer.

- Svar: Der kommer ikke endelse på ”online” i flertal – derfor skal ordet skrives i et ord: en onlinelæring.

 

Spørgsmål: en voksen-barn transaktion eller en voksen-barn-transaktion?

Prøve: en voksen-barn transaktion – flere voksen-barn transaktioner.

Svar: Der kommer ikke endelse på ”voksen-barn” – derfor skal ordet skrives i et ord: en voksen-barntransaktion.