Metaphor Home Page
|
|
by Carlo Grevy - e-mail |
Indhold - noter
Kommentarer til læsningen. I Lyngsø (1993) ser vi primært på de generelle betragtninger over den kognitive semantik. De mere litterære betragtninger er ikke så væsentlige - men teksten er en god generel fremstilling af Lakoff og Johnsons teorier. Hansenteksten er en kritik af Lakoff og Johnsons forskning (der henvises her til hans artikel i Hermes 18, en artikel, som det kan anbefales at læse). I Staalhammarteksten finder vi igen, som i de sidste mange sider, en hel række gode eksempler på metaforer, denne gang specielt inden for tekniske og didaktiske felter. Lyngsø (1993)Generelle betragtninger: litterater kan have berøringsangst - man bør gå tæt på ordene. Man kommer tættere på psykologi, socialitet og historie - ja på verden
Metaforer: erkendelsesteoretisk eller kognitiv interesse - en fænomenologisk læsning.
Serres. Lakoff teori - tværvidenskabelig - neurofysiologi, datalogi, lingvistik, psykologi, litteraturteori etc. - hvorledes "vore hoveder fungerer" - hvordan vi perciperer og kategoriserer (og handler?) - Descartes og Kant - opgør med logiske semantiske tradition - sprogets indholdsside er billedlig organiseret
Metaphors we live by - jeg gennemhuller hans argumenter - kritikken ramte præcist - ikke til at skyde igennem - hun forsvarede sine synspunkter
meningsudveksling er krig
dybdestruktur
begrebsmetafor - en platonisk idé - i "hovederne" på mennesker - et bestemt kulturelt fænomen - mytologi, poesi, dagligsprog
begrebsmetaforer, fx tid er penge orienteringsmetaforer, fx lykke er op, ulykke er ned kobling til spatiale orienteringer (M)
The body in the mind - fænomenologiske erfaringer - "MWLB er overvejende empirisk funderet" (no no)
- førbegrebslige struktureringsmekanismer - kohærens
Lakoffs interesse for poetiske metaforer - liv, død og tid - "optager vores sind i særlig grad" ( ) - "livet er en rejse" (s. 55) - henviser igen til empirisk undersøgelser
"mapping" - afbildning eller projektion (kildeområde, målområde)
Kildeområderne forstås direkte og umetaforisk, førbevidste struktureringer
Metaforer bruges til målområder, som er særligt vanskelige at begribe direkte (kan
vi da begribe noget direkte???) ikke logisksemantisk, ikke formallogisk manipulation (hvor noget får mening via en direkte reference til den "objektive" ydre verden) Serres filosofi det transcendentale er objektivt (modsat Kant, tiden og rummet) genstande er derimod både midler og mål for erkendelsen tæt på Lakoffs eksperientaisme
fx applikeres et træ på familien som et slægtstræ et eksempel - måling af pyramide via skygger fra hhv. en pind/pyramiden
pinden kunne være metaforen - men den kan udskiftes af principielt et andet objekt (ikke metafor i streng forstand)
Litterære metaforer - lys, luft og vand - skove, landskaber og byer
Billedmetaforernes status - en almen gyldighed - fx samfundet er en krop, tid er penge (kulturspecifikke) - billedmetaforer er tværkulturelle ( ) - fx "sollys som edderkoppespind" - "one-shots"
begrebsmetaforerne strukturer vores socialitet billedmetaforerne strukturerer vores æstetiske adfærd
Carsten Hansens besøg på Berkeley
Lakoffs førsteårshold i lingvistik - "havnet i en blindgyde" - "livet er en rejse" Metaphors we live by - skrevet på tre måneder - løs og rodet - påstande - forenklinger - manglende belæg og referencer - tvivlsom empiri
Metaforer - fra retorisk udsmykning til humanbiologiske væsners selvbegribelse og omverdensforståelse - "not just matters of the intellect" - fra objektivisme til enhver menneskelig aktivitet, fx sprog, matematik, sex, stemmeafgivelse.
- politik: en variant af ideologikritikken, fastholdelsen af bestemte situationer Women fire and dangerous things (Lakoff 1987) The body in the mind (Johnson 1987)
Ny opfattelse af kategorier - ikke kriterielle træk - ikke enten eller-tilhørsforhold - kategorier har ikke intern struktur
Lakoffs ekletiske arbejde (han samlede hvad andre havde lavet grundforskningen til) - ikke nødvendige og tilstrækkelige betingelser vedr. kategorier - ikke et enten eller-forhold - kategorier har intern struktur - baseret på menneskelig erfaring - medlemskab er et spørgsmål om grad - prototypiske forekomster
fx "at køre", hvor hører det til?
Objektivisme (gentagelse) her (wfdt): casestudierne 1) anger og 2) over og there-konstruktioner
forståelse ud fra kroppen
Problem (jf. Hansen i Hermes 18): sammenhæng mellem den reale verden og det konceptualiserende menneske!
Golfkrigen - konkret politisk analyse
Mind-based mathematics Moral Politics (Lakoff) Politiske verdensbilleder - nation-as-family
Den strikse fadermodel: rå, brutal, overhovedet, selvdisciplin, belønning og straf: moral er sundhed - amoral er sygdom
Omsorgsmodellen: omsorg, empati, lykke, socialitet
Moral actions - dødsstraf, abort offentlige ydelser
ideologikritik Philosophy in the flesh (Lakoff & Johnson) Teoretisk fundering af sprog-tanke-forholdet Koblinger - sæt af koblinger
alle abstrakte begreber som aktion, begivenhed, agent, ønske, årsag, tanke, viden, retfærdighed, kærlighed, argument, demokrati
Ikke tilstrækkelig forklarende
" siden MWLB [er der] ikke sket noget kvalitativt skred i den lakoff/johnsonske teori!"!!!
Der er sket - en omnipotentiering af teorien og begrebsapparatet - fra metaforer til kognition - raffinering - empiriske detailanalyser (no no)
en stående kritik
Tekniske termer
Tekniske termer: værktøjer - apparater
De fleste mennesker er eksperter på et eller flere specialområder.
Børn: specielle termer i leg og spil
Områder med veletablerede termer: fx musik, mode, håndarbejde, madlavning
Hvert "område" har sine egne termer, der kan signalere domæne, territorium og loyalitet m.v. og er ofte lånt fra andre områder.
Hvert arbejde har sin terminologi, sit nomenklatur - med lokale varianter!
Dette kan have markedsmæssige årsager, fx har de forskellige bilproducenter forskellige navne på de samme reservedele.
"En almen iagttagelse er, at når metaforer er mest udbredte, når forklaringsbehovet er størst"
Fx når nye maskiner eller metoder introduceres eller ny viden skal udbredes
Metaforerne bygger broer mellem det velkendte og det nye!
Termer etableres fordi viden skal kunne videreformidles uden at indgå i en decideret praksis (oplæringsproces)
Gamle håndværkstermer baseres på værktøjets udseende, fx fuchsshwanz, tænder på save og T-profil (I-profil, U-profil)
I andre tilfælde er det helhedssynet der bestemmer: fx luftskib, der har styrbord og bagbord. Flyet har besætning af kaptajner, styrmænd, piloter (af lods)
Der er spor af historiens gang: fx landbrugets eller krigens terminologi, hvor fx form og funktion kombineres: bajonetfatning.
Hest indgår i mange ord (fra landbruget)
helhest
manke ridderen på den hvide hest riddere sadle om lægge sig i selen holde boksere i stald stejle over noget lade få frie tøjle være tabt bag en vogn øg skifte hest i vadestedet sætte sig på den høje hest
Substantiver, verber og adjektiver
verber - spontant baseret på lighed
fx: at køre bil
-ig eller -lignende, fx en grødlignende masse
Tekniske termer: hentet fra hverdagssproget og anvendt metaforisk
En gensidig påvirkning - også mere tekniske termer lånes ud til almensproget, fx
kortslutning køre med fuld fart køre på autopilot være fejlprogrammeret
I dag: fagområder er specialiserede og internationaliserede, hvorfor der ikke lånes så meget fra hverdagssproget! Derimod lånes fra andre tekniske fagsproglige områder!!!
fx fra lingvistik til biologi (DNA, genteknologi)
Baseres ofte på ligheder Computerfagsproget
nye ord inden for selve området: data, baud, byte, modem etc.
Øvrige termer: stor variation ( )
" de bagvedliggende elektroniske processer ær svære at forstå for de fleste brugere"
En række er baseret på ydre ligheder (fx skærme, tastatur)
Arbejdet i computeren er usynligt (modsat bilens tandhjulssæt, benzinpumpe, fladrem)
Data flyttes, der er arkitektur og syntaks
Hukommelse - kapacitet, kraft, hurtighed, lager og lagring.
Få af de engelske termer oversættes til selvstændige danske/svenske termer De tilpasses nødtørftigt
cursor -> markør motherboard -> bundkort editor supervisor files libraries -> biblioteker
Personificeringer - fra det engelske til det danske bevares det personificerende
translator host data family -> generationer
dumme og intelligente terminaler
server/slave, klienter
læsehoveder
Andre: dokumenter, mapper, skriveborde
Programfunktioner: spørge, udtale sproget, være intelligent, kende noget, være smart, ubehagelig, finde noget, være korrupt
Sherry Turkle - små børn taler til computeren, når de spiller computerspil - sammenblanding af maskine og menneske - studerende gør det samme - helt anderledes måde at forholde sig på end til fx biler eller stereoanlæg. Fx bruges alle pronomener.
Mennesker personificerer altid den maskine, som for tiden repræsenterer ny landvinding ( )
Komplicerede apparater anses for tænkende. (Nej - kan eftervises empirisk)
Biler, både, cykler og skrivemaskiner kan gives navne og tales om som personligheder.
AI/McCarthy - maskinintelligens - ekspertsystemer
- filosoffer, neurologer, sociologer og psykologer
(og hele den kognitive forskning)
IT-systemer - Nettet - Det elektroniske netværk - postsystem - telefonsystem - et varehus - en boghandel
specielt kvindeligt - net, masker, væve
Dette gælder mange nye tekniske landvindinger!!! (computerudviklingen speciel, idet det er sket på kort tid) Metaforer i pædagogik og forskning (s. 131 ff.)
Fra Bibelen: kundskabens træ - kundskabens frugt
1700-tallet: mennesket kunne udvikle sig, blive dannet, skabe sig selv!
fra lavere til højere niveauer i etaper bygge viden op akkumulere viden frugten, kundskaberne syntese den færdige frugt
Pædagogik ud-dannelse progression vokse bevægelse fremad eller opad niveauforskelle en proces i tiden: som rejsen gennem livet
Niveauer grundskole grundskole - mellemskole - højere læreanstalter højere uddannelse højskoler niveauinddeling bred og dyp viden fordybelse vidtgående kundskaber
Transport af kundskaber formidling informationer kan søges viden kan indhøstes viden er som en beholdning elever kan få et indspark
Rumlige vidensmetaforer elevcentrering helhedssyn fragmentering af viden halvuddannet (seminarist) emnegrænser afgrænsede vidensområder overbygningsuddannelsen grænseoverskridende kurser indgange til studiet overgange mellem studierne man følger kurser man gennemgår stof man har studieplaner læseplaner studiernes indretning studiernes retningslinier, som man kan orientere sig i
engelsk: course -> kurs (kursus)! man holder et kurs(us) - går igennem noget materiale Ekskurs - kurseksempler: De udfordringer, som udviklingen fører med sig, bruger vi senere i rapporten til at sætte en kurs for, hvordan vi i Danmark skal anvende de nye teknologier og omstille os til netværkssamfundet.
Eksportkontrollen betyder bl.a., at den danske softwareindustri ikke frit kan anvende kryptering i eksportprodukter - et indgreb, som brød med den hidtidige danske kurs på IT-området. Amerikanernes pres endte i den såkaldte Wassenaar-aftale, der fastsætter eksportregler, der ligger meget tæt op ad de amerikanske regler Af Bjørn Kassøe Andersen - kassoe@direction.dk
Hverken oppositionen eller presse var opmærksom på, at regeringen var ved at ændre kurs.
Kritik I januar blev situationen yderligere tilspidset, da IT-sikkerhedsrådet, et rådgivende organ nedsat af Forskningsministeren, kraftigt kritiserede regeringens kurs.
I en lang line fastgjort til enden af klyverbommen, roedes gig´en derefter i 2½ stiv klokketime op imod dønningen, hvorved det lykkedes at holde JUNO på kurs med "næsen" op mod søen, indtil nordøstmonsunen kl 10.30 begyndte lufte. Basis basiskundskaber basisniveau problembaseret indlæring opbygge viden fundamental viden fordybet viden grundforskning grundlæggende forskning lærerunderstøttet undervisning
Akkumulation og vækst tilvækstproces kunstabstilvækst viden som evighedsmaskine vidensmiljø levende forskning forskningsklima
Arbejde/produktion skolearbejde arbejdsplads teknik kontrol præstationer resultat strømlinet udbud mål- og resultatstyring
- fra industriens kvalitetskriterier fx også - om det kan lønne sig - at satse p studierne - hvorvidt de vil give afkast - humankapital - investering
Arvmetaforer - kulturarv - kulturskatte
Comenius' teorier - lysmetaforer - et lys går op for en - man indser - gennemskuer - indsigt
Metaforer vedr. synssansen - kundskaber kortlægges - inlæringsdiagrammer - tankekort/mindmaps - synsvinkler - problemerne belyses - forskellige indfaldsvinkler til problemerne - perspektiv - perspektivet er bredt eller vidtgående
Bevægelsesmetaforer - banebrydende forskning - grænseoverskdridende - erobringer af ny områder - nye landvindinger - viden mod nye horisonter - forskningsfelter - frontlinieforskning
Sammenfattende om forskningen - beskriver noget begrænset og tidsmæssigt afgrænset - investering - kapital - etaper, i takt med den rette teknik - kvalitetskontrol - akkumuleres - der skal finde nye veje
Dog stadig burde læselysten og tørsten efter kundskaben være drivkraft
|