Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 CG  

Fejltyper fju2002

Hent materialet som Word-dokument

Man kan eks. udelade eller afkorte nogle faser, eller kun beskæftige sig med delfaser ved nogle opgaver.

Samarbejdet her kan hjælpe til udveksling af nye ideer og synsvinkler samt forholden sig til relevans og muligheder.

Læringen omkring netop den strukturelle side bliver nemmere internaliseret, når eleven selv er med i og en del af processen med at se, finde og forstå grundlæggende normer og regler for sprog og sprogbrug, samt gennem denne metasproglige udveksling kunne komme med løsningsforslag ud fra eget niveau.

Responsen skal være positiv og inspirerende og må fokusere på enkelte relevante punkter, alt efter den enkelte elevs niveau.

Det betyder at læreren må kunne se bort fra eventuelt andre ”fejl”, og enten vælge at lægge vægt på disse i en senere respons, eller eventuelt, hvis der er tale om for klassen generelle problemstillinger, indtænke dem i et senere forløb.

Elevernes gensidige respons kræver god indsigt i genrer og deres særpræg, men det at skulle give kvalificeret respons, kan samtidig medvirke til at udbygge elevernes eget kendskab til forskellige tekster, netop ved at skulle forholde sig til andres produktion og give konstruktive forslag og inspiration.

En anden vigtig forudsætning må være at eleverne har, og løbende får, udviklet et godt sprogligt og genremæssigt kendskab.

Når Reading Recovery ideen fungerer i New Zealand er det jo i høj grad fordi forældre, institutioner og skoler arbejder sammen ud fra en grundlæggende indstilling, hvor de enkelte led samarbejder og er hinandens forudsætninger.

Idet hjælp og rådgivning gives under skriveforløbet frem for efter opnås, at vejledningen opleves, som relevant for eleven, og opfattes, som en støtte frem for kritik.

Læreren får mulighed for at gøre brug af umiddelbare indlæringsmuligheder, og sætte indmed råd og vejledning, når det er aktuelt.

Lærerens opgave er meget forskellig fra den traditionelle undervisning, og en forudsætning for, at et procesorienteret undervisningsforløb lykkes er, at læreren har den professionelle faglige og pædagogiske viden til at gennemføre det, samt besidder en konstant bevidsthed om, hvad børnene i de forskellige faser har behov for af støtte og vejledning.

Forældrene må sættes ind i, forstå, og støtte denne undervisningsform, som jo er en del anderledes end den produktorienterede arbejdsform, de selv voksede op med.

Idet fokus i første omgang er på at bevare og stimulere børnenes fortælleglæde og skrivelyst, må både forældre og lærer acceptere, at børnene endnu ikke har udviklet et skriftsprog, og derfor har tendens til at bruge deres talesprog når de skriver.

Forudsætningen for, at denne undervisningsform på lang sigt lykkes, og også inkluderer udviklingen af skriftsprog og grammatik mener vi er, at den indeholder elementer af det hele.

Man skal som lærer være bevidst om, hvilke læringsmetoder de enkelte elever har for at kunne tilgodese deres individuelle behov.

De kan gennem deres ektiviteter med børnnene kommunikere værdsættelse af både det talte og skriftlige sprog, ved at bruge det i sammenhænge barnet oplever, som positive og meningsfulde.

Vi vil nu gå videre med et konkret eksempel med inddragelse af forskellige teoretiske punter, for at danne bro mellem teori og praksis.

Vi har brug for planlægningen og den faste struktur, sammen med muligheden, for at påvirke processen aktivt i en anden retning, end måske først defineret.

Simone går meget op i sin kat, har leget meget med den i weekenden, hvilket medfører, at hun får lyst til at skrive, om dengang, hun fik sin kat.

Relationen er naturlig, og må bestemt ikke negliseres.

Genre – tekstypen i Simones historie er sagprosa, en refererende fortælling, som en dagbog. En opgave, hvor Simone beretter, om sine oplevelser med sin kat.

En sagprosa tekst kan altid argumenteres, det kan fiktionen ikke.

Det sidste aspekt i Simone’s tekst er de enkelte ord.

Simone skal ikke have hendes tekst fylde med røde streger, som det første.

I 3 b har 2 drenge bidraget med en historie under titlen ”Der var engang et slimmonster” Det er science fiction genren som ligger serveringsklar i tindingen.

Denne tilbøjelighed til at fatte visuelle tegn frem for ord, må efter princippet om processuel skrivepædagogik, hvis den skal elimineres, forsøges omsat til bogstaver ved respons på tegningens enkeltdele og helheden.

Dette er en kopi af den voksne verdens brainstorming og de gule 3M sedler paradis.

Tavlen er anvendelig for en klasseseance, men i gruppesammenhæng vil to eller tre rene skoleborde med 3 blokke 3M, kunne udgøre rammen for det konstruktive tankespil.

Uanset om skrivenerven har mistet tålmodigheden for længe siden, eller først er klar nu, vil de første skriverier være udkast, som eleven må indstille sig på skal ændres.

Jeg har tit set børn med hvilkelæder så store som tændstikæsker, og som eet eller andet sted har fået indpodet at det, der er forkser, skal hvilkes ud her og nu.

Computerens mange linier med halvfærdige sætninger og tanker, ligner det overstregede kladdepair og sikrer at en rettelser ikke tabes.

Fortælle forældrene hvad vi skal nå det pågældende år,hvordan, hvorfor og hvad hjemmet kan/skal yde for at målet kan nås.

En lærer i dag, er ikke en autoritet, men en lærer der med sin faglige og pædagogiske viden, er den der skal, og bedst kan undervise børnene.

Læreren skal også vende sig til, at lærerrollen i den procesorienterede undervisning ændre sig.

Og vi holder fast i, at denne metode efterlever DKFs mål, hvor eleven skal få nogle færdigheder til, at kunne udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog, der passer til situationen.

I denne fase skal eleven således beskæftige sig med aspekter som tekstfunktion og læseværdighed. Hvordan skriver man en tekst, så den passer til det, den skalbruges til, og hvordan gør man teksten forståelig/interessant/sjov/spændende for læseren?

Samtidig må læreren stadig agere som den deltager i processen, som besidder den største faglige indsigt og viden, og bevare bevidstheden om, athun har det endelig ansvar for, at eleverne får det udbytte af undervisningen, som de skal have for at leve op til kravene i fx Klare Mål.

Under skrive forløbet fungerer læreren, som rådgiver og vejleder og eleverne hjælper hinanden.

Det har den fordel, at hjælp og rådgivning gives under hele skriveforløbet og at vejledningen opleves, som relevant for eleven, og opfattes som en støtte frem for kritik.

Skal teksten læses af forældrene, er det vigtigt at informere om, at ikke alle formelle fejl er rettet, kun det der svarer til elevens niveau.

Eleverne skal have nye udfordringer, de skal have lov til at eksprimentere, men de skal også have lov til at tænke over denne udfordring og selv bestemme om de vil tage den op.

At udvikle et godt sprog tager til, at udvikle et skriftsprog tager endnu længere tid, derfor er det vigtigt at niveauet ikke sættes for højt.

Og man skal være opmærksom på , at de elever der har større vanskeligheder med at stave, ikke bliver låst fast, og opfatter sig selv om en, der ikke kan skrive.

Vi mener dog ikke at læreren bliver sat i et dilemme, hvis han hele tiden har øje for den enkelte elev, og yder vejlednigen så den opfylder de krav, der stilles til ”godt sprog”.

Jo, det er åbenlyst, at det kan gøres uden feltanalysen, men den har den force, at den skaber en forståelse for, hvilke led, der hører sammen.

Der vil kommen en bevidsthed omkring parataktisk og syntetisk sprog, samt en tydeligere forskel mellem helsætning samt ledsætning, hvorfor tegnsætning bliver tydeliggjort.

De kan skrive sætninger, klippe ordene ud, og lege med sætningsskema, for at få en større forståelse for selve sætningsbegreber.

Det er her tale om et eksempel indenfor den episke genre.

Der er tale om en sagprosa tekst, eftersom der ikke er sproglige karakteristika indenfor den fiktive genre.

Der er i teksten en åbenlys jeg fortæller med indre- og bagsyn, og fortællerens fremstillingsform er beretning.

”Læreren som sproglig vejleder” diskuterer problematikken omkring det faktum at sagtekster indtil 1970erne har været altdominerende.

De indeholder fakta, og er enten rigtige eller forkerte.

At gå en tur, i vores naturskønne og danske natur er en dejlig oplevelse.

Hun vidste ikke, hvem, af de mange børn hun havde på sin stue, der havde taget af kagerne.

Grunden til ecstasy er så farlig, er at man ikke ved, hvad fabrikanterne har puttet i pillerne.

På side 374 i bogen står der, at det er et stort problem for mange, at skrive uden at lave r-fejl.

De fokuserer på, at anvende de rigtige undervisningsmetoder og –materialer.

I Rudolf Steiner-skolerne lægger man vægt på at rette de mest tydelige fejl hos børnene, men altid så diskret som muligt, så man undgår, at latterliggøre barnet foran sine kammerater.

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk