Metaforer i fagsprogsforskning
- i epistemisk og kognitivt perspektiv
Lita Lundquist(1)
Artiklen gennemgår en række visuelle og kinæstetiske metaforer fra den kognitive grammatik, repræsenteret ved Langacker og Talmy, og søger at bruge disse metaforer på at få fire hidtil adskilte paradigmer
inden for fagsprogsforskningen til at hænge sammen: fagsprog, tekst, viden og forståelse.
Indledning
Metaforer findes overalt i fagsprogene. I deres specifikke terminologi og i det sprog - kollokationer og idiomer - de har fælles med "almensproget" (Lundquist 1995). Men metaforer er også at finde på et metaplan inden for fagsprog,
nemlig i de forskellige forskningsparadigmer, der har præget forskningen i fagsprog. Det er denne artikels mål at prøve at skabe sammenhæng mellem disse forskelligartede forskningsparadigmer ved at bringe dem på én
og samme metaforiske formel.
Mit udgangspunkt berører således Blacks beskrivelse af metaforens epistemiske funktion, men med en let drejning af perspektivet. Hvor Black siger at
a metaphorical statement can sometimes generate new knowledge and insight by changing relationships between the things designated. (Black 1979:24)
er mit udgangspunkt, at jeg vil sammenholde områder, der ikke før systematisk er blevet set i sammenhæng, for med et nyt sæt af metaforer at se nye sammenhænge, som skal benævnes med et (nyt) sæt af
metaforer.
Det sted, jeg vil hente metaforer, er i den kognitive lingvistik, mere præcist i den kognitive grammatik (cf. Langacker 1991). Denne skal - i modsætning til Lakoffs og andres mere begrænsede kognitive "semantik" - ses som et stort
og ambitiøst projekt, hvis mål er at inkorporere traditionelt adskilte lingvistiske fænomener: morfologiske, syntaktiske, leksikalske, semantiske, pragmatiske og encyklopædiske i én sammenhængende grammatisk teori,
der bygger på kognitive færdigheder og processer, dvs. på perception og kategoriserising.
Det tværfaglige forskningsprojekt: Fagsprog: tekster, viden og forståelse
Udgangspunktet for mine overvejelser er et tværfagligt (og tværsprogligt) forskningsprojekt, jeg deltager i med seks kolleger fra tre af Handelshøjskolens sproginstitutter. Det drejer sig om tre fra spansk, en fra tysk og
tre fra fransk. Projektet hedder Fagsprog: tekster, viden og forståelse, og det er tværfagligt i den forstand, at det inddrager begreber og metaforer fra hvert af de fire i titlen nævnte områder, der er karakteriseret ved hvert
sit forskningsparadigme, som kort vil blive omtalt her.
De fire forskningsområder - i korte træk
Fagsprog: Når vi taler om fagsprog og om fagsprogsforskning, refererer vi til et (eller typisk flere) forskningsparadigme(r) hvor man studerer sprog i og om faglige sammenhænge. Man kan skelne mellem forskellige fagområder,
fx det juridiske, det økonomiske og det tekniske fagområde, som hvert refererer til en specifik form for baggrundsviden, som eksperter kan kommunikere til hinanden i et specifikt fagsprog og en specifik terminologi, eller de kan kommunikere
den til lægmand i en formidlende sprogform.
Tekster: Teksten har siden 1970'erne været udgangspunkt for oprettelsen af en ny bindestregslingvistik, tekst-lingvistikken, der har svært ved at komme af med sin bindestreg, og få de to dele til at blive ét. Holder vi
os til det lingvistiske niveau, finder vi for det meste en strukturel og ofte strukturalisisk analyse af det, der gør en tekst til en tekst, dvs. sproglige markeringer af sammenhæng i tekstens overflade (pronominer, konnektorer o.l.)
Bevæger vi os derimod op på tekstens niveau, er det en kognitiv analyse, der synes mest adækvat, dvs. en analyse af forholdet mellem sproglige former og fortolkning. Her er begreber som mental repræsentation, ramme og scenario
dukket op som betegnelser for, hvordan specifikke vidensområder er organiseret i såvel tekst som hukommelse.
Viden: Når vi inddrager viden i vores projekt, er det fordi anvendelsen af fagsprog som ovenfor anført, berører specifikke vidensområder, og som kommunikationsform indebærer en forskel i baggrundsviden
(background knowledge), her specialiseret baggrundsviden. Med viden som ekstra dimension bevæger vi os ind på epistemologiens område - erkendelsesteori og videnskabsteori - der har studiet af den menneskelige - og videnskabelige -
erfarings betingelser og grænser som sit mål.
Forståelse: Den fjerde dimension i vores projekt sætter os i berøring med den kognitive psykologi, der bl.a. undersøger mekanismerne i menneskets perception af omverden og kategorisering af sanseindtryk fra omverden.
Også lagring af viden i hukommelsen (eller hukommelserne) og strukturering af viden i en mental repræsentation, samt fortolkning af sprog og tekster (processing of language) hører hjemme i den kognitive psykologi.
Allerede denne summariske præsentation af nogle nøglebegreber inden for de fire fagområder viser mulige koblinger. Det er især rundt om begrebet viden, der etableres en slags familierelation: specialiseret viden
mellem fagsprog og epistemologi, opnåelse og organisering af viden mellem epistemologi og kognitiv psykologi, mental repræsentation mellem kognitiv psykologi og tekstlingvistik, og endelig vidensrepræsentation mellem tekstlingvistik
og fagsprog.
Figur 1.
Det er for at uddybe og præcisere disse koblinger, familierelationer, at vi har valgt at vende os til den kognitive lingvistik og benytte dennes begreber - dvs. dennes metaforer.
Den kognitive lingvistik
Det er grundtanken i den kognitive lingvistik - og hermed menes som før nævnt den kognitive "grammatik" i langackersk betydning snarere end den for nyere metaforforskning mere anvendte kognitive semantik i lakoffsk betydning
- at naturlige sprog har deres udgangspunkt i kognitive processer såsom perception og kategorisering, som sammenfattes i begrebet konceptualisering. Der er iflg. den kognitive lingvistik en direkte relation mellem på den ene side vores
måde at kategorisere verden på - i genstande, egenskaber, forløb, situationer, osv., - og på den anden side vores måde at kategorisere sproget på - i fx substantiver, adjektiver, verber, syntaks, osv. Der er en
symbolsk relation, eller som det udtrykkes, der er ikonicitet, mellem disse to niveauer: perception og prædikation (hvormed Langacker mener en ytring). På begge niveauer sker der en konceptualisering, og mellem de to niveauer
påstås der at være ikonicitet. Denne sprogets forankring i den direkte perception fører til, at den kognitive lingvistik henter sine begreber, eller metaforer om man vil, i to kildedomæner, der begge er perceptive, nemlig
i kroppen, hvilket giver anledning til en lange række kinæstetiske metaforer, og i synet, der viser sig i de mange visuelle metaforer for grammatiske og andre sproglige fænomener.
Man kan således noget skematisk omskrive den menneskelige erfaring i en kognitiv formel, der ser således ud:
ERFARING = KROP + SYN
Jeg vil ændre denne første formel og indordne SYN under KROP, da synsindtrykket altid vil afhænge af kroppens, dvs. jeg'ets, placering i rummet:
ERFARING = KROP (SYN)
Og ydermere vil jeg overføre denne kognitive formel på fagtekster, således:
FAGTEKST = KROP (SYN)
Denne metafor kan tolkes rent intuitivt, og hvis metaforen er god, skulle der være mange mulige fortolkninger. Min fortolkning er, at en fagtekst opstår med udgangspunkt i en krop, dvs. et individ, der har en position i et rum, et fagligt
rum, hvor der er andre kroppe, individer. Kroppen orienterer sig i forhold til disse andre kroppe, og bevæger sig i en vis retning, dvs. har en intention om at kommunikere, bevæge sig hen mod den anden krop. Synet er dels det, der "ses",
dvs. sagforholdet, genstandene og relationerne mellem genstandene, dels måden, der ses på, dvs. struktureringen af det sete, det erkendte. At synssansen i mange sprog er kildedomæne for udtryk, der betegner forståelse, er kendt
og peget på af bl.a. Sweetser (1990).
Dette var et forslag til en ren intuitiv fortolkning. Men man kan også gå den kognitive lingvistiks visuelle og kinæstetiske begrebsapparat efter i sømmene og se, om der tegner sig mere præcise fortolkninger, dvs. mere
konkrete anvendelsesmuligheder for disse metaforer på forskning i fagsprog.
Det visuelle/synet er en gennemgående metafor for såvel begreber som forklaringer i Langackers Concept, Image, and Symbol. The cognitive basis of grammar (Langacker 1990), mens det kinæstetiske/kroppen er et basalt
primitivt begreb hos Talmy, illustreret i hans Force Dynamics (Talmy 1988). Jeg vil nedenfor præsentere en lille håndfuld af disse kernemetaforer fra kildedomænerne syn og krop og vise, hvilke grammatiske og sproglige
fænomener de relateres til.
(Nogle) Visuelle metaforer hos Langacker
Allerede titlen på den ene af Langackers bøger er illustrativ for den visuelle metafor: Concept, Image, and Symbol. The Cognitive Basis of Grammar (Langacker 1990). Image og imagery er således nøglebegreber, idet
det påstås, at enhver situation, eller enhver scene, der udspiller sig for os, kan konceptualiseres i forskellige billeder (billedmønstre). Billeddannelsen sker - såvel ved perception som ved prædikation (hvorved Langacker
som sagt mener en ytring) - ved at nogle størrelser og relationer profilerer sig, eller profileres. Dvs. at der er ét element, eller én delstruktur af den samlede scene, der løfter sig/løftes frem således at dens
profil tegner sig skarpt mod en baggrund. Profilering sker på mange planer i sproget: således profilerer forskellige ordklasser forskellige fænomener, et substantiv profilerer fx en region, en afgrænset region, hvorfor en fysisk
ting er prototypen på et substantiv. Et verbum profilerer et forløb, hvilket er specielt synligt i handlinger, hvorfor handlingsverber forekommer at være prototypiske. Profilering sker også på ordplan. Når man fx
bruger ordet hypotenuse, så kan dette ord kun forstås ved, at man ser hypotenusen i relation til 'basen', som her er den retvinklede trekant. Betydningen af et ord ligestilles endog med denne profilering af en vis del på baggrund af en
base.
The meaning of hypotenuse (...) is (...) given only by the selection of a particular substructure within the base for the distinctive prominence characteristic of a profile. An expressions's semantic value does not reside in either the base
or the profile individually, but rather in the relationship between the two. (Langacker 1990:5)
Profilering sker endvidere på sætningsplan. Når man fremstiller ('construes') en scene med sætningen "Lampen er over bordet" snarere end med sætningen "Bordet er under lampen", så er det fordi, man af en eller
grund, som den kognitive lingvistik i øvrigt også søger at gøre rede for, vælger at profilere lampen på baggrund af bordet, og ikke omvendt. Et udtryk har endvidere et scope, dvs. 'et sigte', det
nærmestliggende område, der sigtes på, og som skal med for at forklare udtrykkets betydning. Tag fx ordet 'finger', som ses inden for sigtet af en hånd, negl inden for fingers sigte, etc. Det er derfor, det er mere naturligt at
sige, at 'en finger har én negl' end at sige, at 'en arm har fem negle'.
Begreberne figure/ground, forgrund/baggrund, optræder hver gang der er tale om et sprogligt udtryk for en relation. Der vil altid være asymmetri mellem størrelserne i relationen, således at én vælges til
forgrundsfigur, og den anden (de andre) optræder i baggrunden. Det er fx figure/ ground princippet, der styrer udvælgelsen af et givet element til syntaktisk subjekt, og de andre til sætningsled, objekt fx, der stilles i baggrunden,
eller længere nede ad strømmen ('downstream'), som Langacker siger med en ikke-visuel, men talende, metafor.
Fotografi-metaforer viser sig ligeledes i mange udtryk. Langacker taler således om focal adjustment, som svarer til 'indstilling', dvs. måden, hvorpå man stiller ind på motivet. Man kan fx zoome ind eller 'narrow down'
på en genstand og få genstandens detaljer med på billedet, dvs. få en finkornet reproduktion af genstanden i udtrykket, eller omvendt kan man vælge et panoramisk vue og kun få et bredt billede af hele situationen,
dvs. grovkornet indtryk eller aftryk af hver genstand. Dette svarer på ord- og ordgruppeplanet - og sætningsplanet - til en forskel i specificeringsgrad og dermed også i ekspertfaglighedsgrad. Langackers eksempel er (Langacker 1990:7):
a. That player is tall.
b. That defensive player is over 6' tall.
c. That linebacker is about 6' 5'' tall.
d. That middle linebacker is precisely 6' 5'' tall.
Et andet begreb hentet i fotografiets verden er perspektivet: Man kan anlægge forskelligt perspektiv på en scene, og derfor konstruere forskelligt perspektiv i et ord, en ordgruppe eller sætning. Der er forskel på perspektiv,
synsvinkel (vantage point), i sætningerne "Vejen snor sig ned ad bjerget" over for "Vejen snor sig op ad bjerget".
Metaforer fra fotografiets og filmens verden bruges ofte af Langacker til uddybende forklaringer og til at vise modsætninger i billeddannelse (imagery). De to medier bruges til henholdsvis at præsentere den statiske situation,
"totalbilledet" (summary scanning) og den dynamiske situation, hvor man ser sekvens på sekvens (sequentiel scanning).
På et meget abstrakt plan, og derfor hyppigt, anvendes i den kognitive lingvistik visuelle metaforer som symbol, repræsentation, skema og model. Jeg vil her koncentrere mig om skema og model:
Skema er et basalt begreb i den kognitive lingvistik, idet det betegner en underliggende abstrakt struktur, som sprogbrugeren har abstraheret ud fra gentagne forekomster af fænomener, og som han kan overføre til nye hidtil usete
forekomster og derved kategorisere disse. Skemaer ligger fx bag vores erkendelse af morfemers betydning, af ordklassers prototypiske indhold (N = profileret region) og af verbalrammers prototypiske aktanter. Når et skema instantieres i en konkret
sprogbrugssituation, elaboreres skemaet med forskelligt indhold, der fylder skemaet ud og specificerer dets forskellige dele i forskellig grad.
Model bruges især i forbindelse med 'Idealized Cognitive Models' (ICM), som refererer til den måde, vi har kategoriseret stereotype situationer om os på. Der findes visse idealiserede modeller, som svarer til vores prototypiske
måde at percipere og kategorisere disse situationer på. Langacker regner med tre modeller: billiard-kugle modellen, hvor en kraft udgår fra en størrelse mod en anden; scene modellen, hvor man ser aktører på en
scene, én i forgrunden de andre i baggrunden, og endelig begivenhedsmodellen, hvor aktørerne spiller visse roller. Det vigtige ved disse tre modeller er, at de ikke blot er prototypiske for situationer, men også for sætningens
struktur, og at der er en kognitiv sammenhæng, ikonicitet, mellem disse to planer: "the canonical event" og den umarkerede(2) sætningsform S-V-O (Subjekt = forgrund = hovedperson =
AGENT, Verbum = kraft = handling, Objekt = baggrund = biperson = PATIENT). Det er fordi, vi udsættes for analoge situationer gang på gang, at vi danner et abstrakt skema for vores erfaring, som samtidig er udgangspunkt for vores
strukturering af information via sætningsstrukturen.
Det var en række visuelle metaforer fra den kognitive lingvistik. Nu til de kinæstetiske metaforer, eller dem, der har deres udgangspunkt i kroppen, i vores embodiment, dvs. i det faktum, at al vor perceptuelle erfaring har jeg'et, mig
selv og min krop som udgangspunkt. Dette finder vi illustreret i Langackers begreb 'grounding'. Hver eneste gang sproget bruges i en ytring, 'instantieres' eller 'groundes' udsagnet i forhold til afsender og modtager og emne. Grounding er altså
forankring af udsagnet i udsigelsessituationen, hvilket sprogligt manifesterer sig fx i brug af personlige pronominer, determinativsyntaks, tempus, aspekt, modus o.m.a.
Vores 'embodiment' synes også at være årsag til de mange direktionelle, eller 'orientative' udtryk, der findes i sproget, ikke bare i udtryk som 'op', 'ned' osv., men også i udtryk, der blot metaforisk angiver en retning. Det
gælder fx argumentative signaler, såsom 'kun', 'næsten', og værdiladede verber som 'vinde', 'tabe', der går henholdsvis op og ned. (Se Lundquist & Jarvella 1994, Jarvella & Lundquist 1994, Jarvella, Lundquist &
Hyönä 1995).
(Nogle) Kinæstetiske metaforer hos Talmy
Talmys (Talmy 1988) valg og behandling af force dynamics, dvs. kræfter og bevægelse som en basal kognitiv kategori, er selv en yderst elegant demonstration af metaforens epistemiske funktion, som er at samle, ordne og præsentere nye
sammenhænge mellem fænomener, man hidtil ikke har set en sammenhæng imellem. Talmy kalder denne funktion "a unifying principle", og de fænomener, vi taler om, er sproglige fænomener på leksikon-, syntaks- og
sætningsniveau.
Force/kraft/ bevægelse er en kropslig, og derfor fundamental erfaring fra det fysiske område. Talmy deler 'force' op i følgende fire primitiver:
- ethvert legeme har en indre kraft, som enten tenderer mod hvile eller bevægelse (agonisten)
- dette legeme støder sammen med/møder et andet legeme, der har sin egen indre kraft (antagonisten)
- styrkeprøve mellem de to
- resultat: agonist i hvile eller bevægelse
Denne fysiske erfaring er basal og fundamental, og den indgår derfor i en lang række sproglige udtryk, fx i
verber: starte, stoppe, forhindre
præpositioner: på trods af, på grund af
konjunktioner: fordi, eftersom, etc.
alle udtryk, der kan beskrives elegant vha. de fire primitiver, der indgår i kraftbegrebet.
Dette kraftbegreb er så fundamentalt, at det ligger bag - eller over - det ellers meget generelle kausativitetsprincip, der således i Talmys behandling bliver subsumeret under det mere abstrakte og generelle kraftprincip.
Kraftprincippet, der har sit udspring i det fysiske domæne, bliver imidlertid af Talmy overført til det psykiske og sociale domæne. Vi ser således her en overførsel, eller ekstension, af et begreb fra ét
område til et andet, hvilket er selve grundlaget for den metaforiske proces og funktion.
På det psykiske område ser vi kraftprincippet realiseret i udtryk som fx
verber: lade være med, opgive, blive ved med, være høflig
adverbier: alligevel, trods alt o.l.
I sådanne udtyk synes den ydre påvirkning (fra antagonisten) at komme fra en indre drift eller id'et, der kæmper med en internaliseret norm, overjeg'et.
På det sociale område, dvs. det område, hvor individer indgår i sociale og kommunikative samspil, viser kræfterne og styrkeprøven sig i udtryk som fx
verber: tillade, forbyde, modstå, kræve, opfordre, beordre
substantiver: protest, dom, opfordring o.m.a.
Også i argumentative signaler ser vi en sproglig styrkeprøve, fx
ja men, ikke desto mindre, alligevel, selv om, ganske vist
og Talmy går så vidt som til at sige, at argumentation og produktion af tekster kan ses som faser i en styrkeprøve.
Det interessante ved Talmys teori er dels, at metaforen force kan overføres fra den fysiske dynamik, til psykodynamikken og sociodynamikken, dels, at han vha. dette begreb kan sammenholde vidt forskellige sproglige fænomener, og samtidig
beskrive udtryk langt mere nuanceret end før. Dette demonstrerer han bl.a. i sin beskrivelse af modalverber. Sammenlign fx
he can do it
he will do it
he must do it
he ought to do it
he should do it
hvor forskellige typer af kræfter - fysiske, psykiske og sociale - kan være på spil (cf. Sweetser 1990).
Jeg vil forlade Talmy her, selv om hans artikel er en guldgrube for sprog- og metaforforskere. (NB styrkeprøven i denne sætning!).
Kognitiv lingvistik og fagsprogsforskning
Jeg har nu peget på nogle visuelle og kinæstetiske metaforer fra den kognitive lingvistik og deres sproglige "korrelater" og vil vende tilbage til formlen for fagsproglig kommunikation, jeg præsenterede ovenfor:
FAGTEKST = KROP (SYN)
og se, om jeg kan specificere nogle relationer vha. de metaforer, jeg netop har omtalt.
KROPpen kan relateres til grammatiske 'grounding' udtryk såsom valg af determinativsyntaks (bekendthed over for ikke bekendthed), person (1. og 2. person over for 3. person), modaliteter (virkelighedsrelation), tempus (relation til
udsigelsestidspunkt), holdningsudtryk (argumentativ intention, kraft og retning), o.a. For en fagsproglig tekst kan sådanne groundingudtryk siges at være ikone med den sociale erfaring, erfaring om kommunikation i faglige sammenhænge,
om vidensforskelle, om reaktioner, handlingsmønstre, påvirkningsmønstre, argumentative strategier, dvs. kort sagt med erfaring om teksttyper.
SYNet, og mere specifikt repræsentationen eller modellen af en situation, kan relateres til sproglige fænomener som valg af substantiver (genstande), verber (situationer), syntaks ('construal' af en situation, profilering af genstande).
Sigte og indstilling sker via leksikon og specificeringer (adled) og ekspliciteringer (adled, 'biroller'). For en faglig tekst kan en sådan mental repræsentation siges at være ikont med et fagligt sagforhold og elaborering af et
vidensskema, der er struktureret i overensstemmelse med fagområdets systematik.
Når man som lingvist kigger nærmere på, hvilke sproglige udtryk der kategoriseres under hvilken type af metafor, så tegner der sig pludselig et billede (!) af noget, vi har set og hørt før i lingvistikken, men i
andre ord, dvs. i andre metaforer:
ERFARING = KROP (SYN)
SPROGHANDLING = ILLOKUTION (PROPOSITION)
SÆTNING = MODALITET (PROPOSITION)
En så overordnet formel er selvfølgelig lige så intetsigende, som den er enkel, og lige så uoperationel som de andre, den er blevet sammenlignet med ovenfor. Men den kan - måske - bruges til at strukturere og få
orden på analysen af fagtekster. Men man kan også tage metaforen alvorligt, som den er, dvs. metaforisk
FAGSPROG = ERFARING: KROP (SYN)
lade være med at udbogstavere den, og i stedet se, om den, som Blacks citat i starten af mit indlæg postulerede, kan bringe ny erkendelse og indsigt. Her, inden for det relativt nye vidensområde, som fagsprogsforskning udgør.
Afslutning
Hermed er forsøget på at implementere et sæt metaforer - sprogligt-kognitive med udspring i kildedomænerne krop og syn - på et nyt endnu ikke fuldt kohærent forskningsparadigme afsluttet, og jeg vil runde af med
et citat af en anden amerikaner, filosoffen Quine: "Metaphor is particularly vital at the growing edges of science" (Quine 1979, citeret i Leary 1994:357).
Post scriptum
Arbejdet med den kognitive lingvistiks begreber, især som de er udtrykt i Foundations of Cognitive Grammar (Langacker 1990), har været fascinerende, men også irriterende, hvilket var genstand for nogen diskusssion i den
efterfølgende debat med de tilstedeværende metaforforskere. En væsenlig grund til at det er svært at håndtere og anvende den kognitive lingvistik, er dels at dets metaforsystem, i det mindste i Langackers tilfælde,
mangler indre logik, og at metaforerne er meget ukonkrete (fx 'syn', 'repræsentation', 'billedmønster') og derfor ikke åbner op til et parallelområde, hvor allerede etablerede forbindelser hurtigt og effektivt kunne belyse det
nye område. Der er nogle konkrete, og derfor billed- og forståelsesaktiverende, metaforer, (som fx 'fotografi' over for 'film', 'fintkornet indstilling' over for 'grovkornet indstilling'), men disse er mindre hyppige og anvendes - som mange
af de andre metaforer - ikke konsistent, men arbitrært og ofte sideløbende med traditionelle begreber. Andre end jeg har haft svært ved at kapere og fastholde Langackers kognitive grammatik, fx J. Nuyts, der finder, at
...reading the book is a tough undertaking. There is a constant build-up of (interdependent) definitions and characterizations of notions (...) and the whole framework is terminologically and conceptually quite different from, and often hard
to compare with, what is available elsewhere on the linguistic market. (Nuyts 1993:276)
Men Langackers bog ( Langacker 1990) er alligevel, finder såvel Nuyts som jeg selv
...a marvelously intelligent construction which, due to its innovative conception, provides a refreshing new way of looking at a number of old problems. (Ibid.)
hvormed vi er tilbage ved Black-citatet fra indledningen.
Referencer
Black, Max (1993) 'More about metaphor', I: Andrew Ortony (red.) Metaphor and Thought. Cambridge: Cambridge University Press: 19-41.
Jarvella J. R: & Lita Lundquist (1994) 'Scales in the interpretation of words, sentences and texts', Jounal of Semantics 10: 171-198.
Jarvella, J. R., L. Lundquist & J. Hyönä (1995) 'Text, topos, and mental models', Discourse Processes 20: 1-28.
Langacker, Ronald W. (1987) Foundations of Cognitive Grammar, vol 1: Theoretical Prerequesites. Stanford: Stanford University Press.
Langacker, Ronald W. (1990) 'Concept, Image and Symbol - the Cognitive Basis of Grammar', Cognitive Linguistics Research 1
Langacker, Ronald W. (1991) Foundations of Cognitive Grammar, vol 2: Descriptive Applications. Stanford: Stanford University Press.
Leary, David E. (red.) (1994) Metaphors in the History of Psychology. Cambridge: Cambridge University Press.
Lundquist, L. & R. J. Jarvella (1994) 'Ups and downs in scalar inferences', Journal of Semantics 11: 33-53.
Lundquist, Lita (1995) 'Metaforer i fagsprog', I: Peder Skyum-Nielsen (red.) Sprogets funktion og æstetik. København: G.E.C. Gads Forlag: 39-54.
Nuyts, Jan (1993) 'Cognitive linguistics. Review Article', Journal of Pragmatics 20: 269-290.
Quine, W. V. O. (1979) 'A Postscript on Metaphor', I: S. Sacks On Metaphor. Chicago: University of Chicago Press.
Sweetser, Eve (1990) From Etymology to Pragmatics: Metaphorical and Cultural Aspects of Semantic Structure. Cambridge: Cambridge University Press.
Talmy, L (1988) 'Force Dynamics in Language and Cognition', Cognitive Science 12: 49-100.
1. Lita Lundquist, f. 1946, er professor i erhvervssprog ved Institut for Fransk, Handelshøjskolen i København. Hun har skrevet prisafhandling om tekstlingvistik, La Cohérence textuelle (1980,1994), bøger om
tekstanalyse, L'Analyse textuelle (1983,1994), og oversættelsesteori, Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk perspektiv (1994,1997), samt flere artikler om argumentationsteori. Lita Lundquist har i
den senere tid skrevet om sprogets kognitive dimensioner og metaforens epistemiske funktion inden for fagsprog og videnskabsteori. Tilbage
2. Begrebet 'umarkeret' i modsætning til 'markeret' synes kognitivt ulogisk, idet ordet 'umarkeret' netop er 'markeret' - med præfixet 'u' i forhold til 'markeret' der er den umarkerede form. Tilbage
|
