Grevys Internetside. Artikler og kursusmaterialer online - www.graviton.dk

Carlo Grevy flytter til nyt websted: www.graviton.dk

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

 

Ny bog januar 2017: Carlo Grevy, Søren Rønhede,  Henrik Kasch og Hanne Søgaard: Skole, livsverden og nye læringslandskaber. Forlaget Pendulum.

 

 

 

Tilbage Startside Op

 CG   best tracker

 

Fra image til identitet

 

It, fag og ånd

 

 

Følgende punkter

 

-        Videnssamfundet

-        Det hyperkomplekse

-        Kulturformidling og it

-        Læring i samfundet

-        Det æstetiske og musiske

-        Didaktik

-        Grundtvig – ånden i maskinen

 

 

 

Vidensamfundet

(fra H.S. Dent: Det brølende årtusind)

 

Samfundsmæssige perspektiver

 

Internettet og informationsrevolutionen vil medføre massive forandringer – inden for det næste årti.

 

Teknologien bliver en del af hverdagen – får indflydelse på produktiviteten – velstand – livsstilsmuligheder og bekvemmeligheder, ligesom biler, el, telefoner og motorer gjordet det.

 

Tidsmæssige besparelser

 

Især den måde vi arbejder på – og hvor vi arbejder

 

Livsstilsvalg

 

Reelle kapacitet erkendes først, når båndbredden forøges stærkt

 

Mennesker accepterer kun modstræbende forandring under selv de bedste betingelser

 

Nu: svært at se værdien af internettet – surfe -> kraftig software

 

Interaktion: nøglen til velstand

 

Trådløs kommunikation (video, voice og e-mail) – undgå trættende telefonlabyrinter.

 


 

Det hyperkomplekse

 

Qvortrup – det kan diskuteres!

 

+

-

Demokrati

Absurditeter og ufornuft +

Uddannelse

Blindflyvning +

Videnskab

Moralnormer -

Individualisme

Arbejdsløshed +

Global bevidsthed

Kontakt med virkelighed -

Global økonomi

Kreativitet -

Harmoni teknologi og økonomi

Bogkultur -

Ytringsfrihed

Opmærksomhed -

Rig-fattig-reduktion

Sproglige rigdomme -

Valgmuligheder

Sociale fællesskaber angribes

Informationsstrømme

Rig-fattig-stigning

 

Kritisk diskurs -

 

Cyberautoritet

 

Afhumanisering

 

Upålidelige edb-systemer -> samfundets stabilitet

 

Qvortrup:

Samfundsform

Livsform

Traditionelle

Selvejer

Moderne

Lønmodtager

Det hyperkomplekse

Fra livsform til livsstil

 

Nej->

 

Interaktionssamfundet

Fra image til identitet!

 

”En computer er ikke længere en isoleret ”regnemaskine” eller ”tekstbehandlingsmaskine”, men er en ”interaktionsmaskine” (Qvortrup).

 

 

 

Kulturformidling og it

 

Hvorfor skulle det at mødes fysisk være bedre?

 

”Fjernundervisning ved informationsteknologiens hjælp kan komme til at give det enkelte individ den skræddersyede uddannelse ved skærmen det har behov for. Så nyttigt og måske endda fornøjeligt det vilkunne blive, vil en sådan uddannelse dog rumme lige så lidt kulturformidling som et individuelt sammensat tv-program. For ligesom kulturformidlign er en forankringsproces, er den også en samtaleproces der involverer både hovedet og kroppen. Den foregår i et rum hvori personer er sanseligt nærværende for hinanden under møet med kulturelle fænomener – påstår jeg, unægtelig med fare for at fremtræde som Grauballemanden” (Povl Schmidt).

 

… informationsteknologi[en]… være et nyttigt hjælpemiddel og åbne for nye og måske mere adækvate formidlingsveje (samme, min fremhævelse).

 

Tværfaglighed og informationsteknologi er dog hverken hver for sig eller tilsammen noget sesam. Og de skaber mindst lige så mange vanskelighder som de muligvis kan være med til at lette andre. (Samme).

 

Endelig vil de nye teknikker fundamentalt ændre vilkåret for fagenes centrale formidlingsform, samtalen.

 

Der er derimod god grund til at tro at informationsteknologien kunne udviklet til at blive et fortrinligt redskab til anskueliggørelse.

 

Læring i samfundet

Skolen vil i fremtiden ikke baseres på undervisning, men læring, således at kursisten i langt højere grad selv tilrettelægger læringsforløb baseret på selvinformerende og selvkorrigerende formidlingssystemer, i hvilke de elektroniske formidlede adgangsveje til undervisning, til lærer-elev- og elev-elev-interaktion og til elektronisk baserede læringsmaterialer spiller en stor rolle (efter Qvortrup).

 

Undervisningen skal tilrettelægges, så der indgår informationsteknologi i den. Hvordan håndteres det?

 

Ydre eller indre – en ny måde at lære på?

 

Læring som social proces – in interaktiv proces!

 

Det æstetiske og musiske

Informationsteknologien – hvad bidrager dn med i æstetiske læreprocesser? Skal den overhovedet anvendes her i rummet for det ”rent menneskelige”?

 

Didaktik

En mere målrettet fokus på læringens kommunikative processer – hvor processerne i sig selv gøres til genstand for evaluering.

 

Nogle undervisningsforløb: envejskommunikation og selvstudier -> feedback, dialog, etablering af sociale forhold mellem underviser og studerende

 

”… men den kommunikation, der udspiller sig i online-undervisningens læringsrum, adskiller sig fra traditionel face-to-face-undervisning ved ikke at indeholde samme muligheder for detaljer eller nuancer. Online-kommunikation er slet og ret en begrænset måde at kommunikere på”. (Brian Kjær Andreasen, korr.).

 

”Læreprocessen er med andre ord uafhængig af tid og sted”. (Samme).

 

”Ligeledes er konferencesystemernes kommunikation sociale ”kontekstløs””. (Samme).

 

”Skilsmissen mellem information og rum er ved indgangen til det 21. århunderede – også p undervisningsområdet – en realitet.” (Samme).

 

-> nærmere: læring og fysisk rum, der adskilles.

 

Teknologi og pædagogik

”kombination af information og kommunikation” (Tem Frank Andersen”.

 

Undervisning om pc’er

Undervisning med pc’er (redskab)

Undervisning via pc’er.

 

Mediet er ikke budskabet!

 

Der er ikke nogen reel online-didaktik.

 

Teknofobi: Bermudatrekante (det tekniske, ujævne hold og urutineret lærer).

 

Rollen som underviser i fag risikerer at forsvinde i Bermudatrekanten.

 

Elementer i undervisningen

Engagement

1.   entertaintment

2.   interaction

3.   control

4.   usability

5.   customization (service).

 

Modvirke

1.   Lærerens fastholdelse af bestemte lærer-kursist-roller

2.   Opgavernes gennemsigtighed

3.   Kursisterne kan ikke navigere og forstå kravene (omfang, afleveringssted etc.)

4.   Strukturelle barierer (fx: Hvem gør hvad på skolen?).

5.   Især: respons = interaktion!

 

 

 

Teknoekvilibrisme?

Teknofifleri?

 

 

 

Grundtvig – ånden i maskinen

 

Elektronisk kulturformidling

 

”Det levende ord – hvad der vil have levende virkning, maa ogsaa virke lyslevende – hvad der skal gennemstrømme et Menneskes Aarer, maa komme til ham som en Kilde og ej som vindtør Sværte paa papir.” (Grundtvig-udlægning af Rønning).

 

Grundtvig ville dog ikke afskrive det skriftlige – det har en medierende funktion, lige så virkningsfuld som den direkte (ikke-medierede) kommunikation! (Øhrstrøm).

 

Det er netop ideen i begrebet ”den globale landsby”.

 

Børn, elever, kursister skal ikke møde ”informationsteknologi”, men samvær og holdninger.

 

”Mødet mellem mennesker” er vigtigt – men hvad er et møde?!

 

At være tilstede, vedkommende.

 

 

28-09-2017 / Carlo Grevy

Contact Carlo Grevy: c@grevy.eu

 

Facebook - Carlo Grevy: https://www.facebook.com/carlo.grevy

Facebook - Forlaget Pendulum: https://www.facebook.com/forlagetpendulum

Forlaget Pendulum - ny bog af Carlo Grevy: Historie og livsverden - se: www.pendulum.education

UC Viden - publikationer af Carlo Grevy

ny website: www.graviton.dk