Metaforhjemmesiden ved
Carlo
Grevy - ny e-mail
Nyt - antologi om metaforer, metaforteori, kognitiv semantik og fagsprog
|
Nyt - antologi om metaforer, metaforteori, kognitiv semantik og fagsprog |
|
(af Grevy1984)
Fra klassiske til moderne metaforforståelser Etymologi græsk: metafora - meta pherein meta: bagved, pherein: at flytte, at bære, at ændre, at bevæge "metaforen består i at give tingen et navn som tilhører noget andet" "metaforen er anvendelsen af en fremmed term overført til noget andet…" (Aristoteles v. hhv. Bywaters og Fyfes, til dansk v. cg) metafor: at bære over, flytte fra et sted til et andet, overføre eller ombytte en semantisk bevægelse - d.v.s. der er tale om en metaforisk definition af metafor udlægninger: en term flyttes fra et område eller niveau til et andet - en term flyttes fra dens normale brug til en ny brug - en billedlig flytning Oversættelser af Aristoteles Metaforen består i at give ting navne… Metaforen er anvendelsen af en fremmed term "fremmed", modsat "ordinær" eller "almindelig", dvs. "afvigende" og "lånt" ikke "fremmed" som "udenlandsk" eller "ukendt"! Substitution: metaforer ses som fuldt "oversættelige", fx: "han er en ræv" = "han er snu" - "ræv" substitueres med "snu"
Aristoteles er ofte fejlagtigt blevet tillagt substitutionssynspunktet - p.g.a. "fremmed" som "udenlandsk" og "ukendt" - p.g.a. "oversættelse" fra et fremmes sprog Aristoteles er ofte fejlagtigt blevet tillagt navngivningopfattelsen Problematikken skyldes at metafor i første instans defineres metaforisk! Proportionale metaforer med fire termer (kun Aristoteles) A er i forhold til B, hvad C er i forhold til D Bægeret er for Dionysos hvad skjoldet er for Ares. Vi bytter begge: Dionysos' skjold - eller: Ares' bæger Alderdom (D) er til livet (C) hvad aften (B) er til dag (A). Vi kan nu konstruere metaforerne: aftenen (B) er dagens alderdom (D+A) alderdommen (D) er livets aften (B+C) dagen er alderdommens liv livet er aftenens dag Andre termer "billedsprog" "stilfigurer" Ulla Albeck: "troper": metafor, metonymi, synekdoke og ironi Synekdoke (del for helhed) fx: "Danmark har vundet", "jeg har læst Holberg" Metonymi (ombytning) fx: "hun drak en hel flaske" (beholder for indhold), "banken opkøbte A.P. Møller (ejer for ejendom) Metafor dækker både synekdoke og metonymi hvis Aristoteles's definition anvendes Opdelingen kan være kunstig - den dækker kun formalia Eksemplerne fra Albeck er litteratur! Albeck: "egentlige" og "kombinerede" metaforer "kæmme landet med en militærkiggert" "hækle på en proklamation" "han var åndeligt firkantet" "leende sandhed" "kombinerede": "genitive forhold", "sammensætning", "prædikative forhold" (omsagnsled) og "appositionelt forhold" (navnetillæg: forklarende tilføjelse): "sorgens sky" - "lovens tordenskrald" "syndepjalter" - "længselsflod" - "stjernediamanter" "gør lykken til hans vogn" - "vor harpe er blevet til grædende lyd" "høje Nord, friheds hjem" Personificering: levendegørelse af noget abstrakt Besjæling: sjælelige egenskaber tillægges konkrete ting - kan være egentlige og kombinerede… "lovens hånd" - "troens våde øje" alle er metaforer i Aristoteles's forstand: udtryk bruges på en "unormal" semantisk måde. Men opdelingen er problematisk og gælder kun illustrationerne. Mål: at identificere eller forklare? at se hvordan metaforen er konstrueret eller hvordan den fungerer? Samfund i forandring eller i status quo? Hvornår er noget "normalt"? Hvorfor giver metaforerne mening når de er "unormal" brug? Ricoeur opsummerer det antikke metaforbegreb 1) metaforen er en trope der vedrører benævnelser 2) metaforen udvider et navns mening via afvigelse fra det bogstavelige 3) afvigelsen baseres på lighed 4) ligheden er begrundelsen for ombytningen af ordene 5) der er ikke tale om en semantisk fornyelse hvorfor metaforen kan oversættes 6) metaforen leverer ikke ny information men nok en emotiel Den antikken metaforopfattelsen (også Albeck) baserer sig på formelle ting ved sproget fx grammatik og syntaks og ikke på reelle metaforer! En forståelse af metaforer ud fra kategorier (begreber) Metaforer er en ytring, der består i eller implicerer et metaforisk forhold. Dette forhold kan bestemmes ved at bl.a. et begreb X (som ellers ikke sammenstilles med begrebet Y) nu siges at være en instans af samme kategori som Y. Alt i verden Konkreter - Abstrakter Levende væsener - Døde ting Dyr - Mennesker - Planter Flydende - Faste - Luftformige Kvinder - Mænd Børn - Voksne
Alle Albecks eksempler kan indplaceres i et sådant system. Metaforen består i at "sammenblande" forskellige begreber i forskellige kategorier. Dette kan foregå enten direkte eller direkte:
"Peter er en ræv" "Peters tanker er firkantede" (implicering: her siges indirekte at…) Fra ornament til erkendelsesredskab (fra ca. 1960 til 1980) Aristoteles: substitionsteorien Richards: Interaktionsteorien fx himlens øje - "øje" er anvendt som substitut for "sol" metaforer: en mere omstændelig måde at sig noget på, som man lige så godt kunne have sigt direkte. Der er tale om et ornament. "Øje" betyder ikke det samme som "sol" - der er fælles semantisk træk (rund) Tertium comparationis! (det tredje sammenligningsled "rund"). Lighed ved overbegreb - fx "livets solnedgang" / "livets aften" - "sidste fase i et forløb" Metaforer - også udfylde "huller" i sproget Sammenligningsteorien (similaritetsteorien/komparationsteorien) Svaghed - der er almindeligvis sammenligninger, også ved ikke-metaforer, fx: "Jens er soldat" (Jens har egenskaber som en soldat). Richard: Interaktionsteorien I (fra ca. 1960) I 1930 brydes der med det antikke metaforbegreb - reelt sker det i ca. 1960 Richard antager: 1) metaforer indeholder ny information (den er ikke alene dekorativ) 2) metaforer er andet end en benævnelse (men vedrører noget begrebsmæssigt)
endvidere fremhæver han: hvorved han også hævder at 3) metaforer er ikke unormal sprogbrug!!! Metaforer er jo over alt! Problem: metaforer idealiseres - de hives ud af sprogbrugssammenhæng og teorien bygger kun på eksempler 4) Metaforer vedrører tanker / ideer /udsagn Richards: metaforen er to tanker af forskellig slags, aktivt samlet Han kritiserer de mange begreber som bruges for at karakterisere metaforernes "to halvdele": figurer, det primære subjekt, den underliggende ide, det lånte, hvad der sammenlignes, ideen, dets billede etc. "tenoren" (emnet) og "vehiklet" (redskabet) fx "Peter" - "ræv" der er en "spænding" mellem de tenor og vehiklet Styrke: afstand til Aristoteles ved at hævde at vi har metaforer i alle sammenhænge - og ved at hævde at metaforerne indeholder ny information
Black: Interaktionsteorien II - filterteorien Metaforen indeholder "det primære" og det "sekundære emne", som sammenstilles - herved opnås ny viden som går ud over en evt. omskrivning! - der skabes en kognitiv bestanddel Black: 2) emnerne er "systemer af ting" 3) hvor "associerede implikationer" karakteriserer det sekundære emne 4) implikationerne er ofte "trivialiteter" 5) metaforen fremhæver, udtrykker og organiserer træk ved det primære emne 6) hvor de involverede ord skifter betydning 7) - men der er ingen simpel årsag til disse skift Filterteorien - filtereffekt - noget ses i lyset af noget andet og etablerer indsigt Skalamodelteorien - fx i atommodellen fx: "Peter" ses gennem et rævefilter De to dele af metaforen påvirker hinanden, fx i "Peter er en ræv" bliver ræve mere menneskelige samtidig med at mennesker bliver mere ræveagtige Svaghed: Black er ikke metaforerne i forskellige konkrete sprogbrugssammenhænge - ukonkret vedr. "interaktion"
Lakoff & Johnson - kognitiv semantik (fra ca. 1980) (kun introduktion) Bygger angiveligt på undersøgelser af sprog (mest ordbøger) Metaforer involverer vores måder at se og forstå noget på - indeholder fordelene ved Richards og Blacks ideer Metaforerne findes over alt - men specielt i hverdagen! Ser sprog som tænkning Undersøger "metaforiske begreber" Undersøger mønstre, netværk, systemer i metaforerne Svagheder: ser metaforer over alt og afgrænser ikke deres empiri konkret. De vægter ikke deres metaforer - alle forekommer lige væsentlige
Stålhammar: baggrund og begreber Ser på metaforer i en lang række sagtekster - ser på fagsprog! Forskningen i metaforer er steget! før 1971: ca. 3000 værker 20 år efter: ca. 7000 værker fra skønlitteratur til politik, økonomi, uddannelse, videnskab og teknik! fra subjektive litterære dekorative formål til fagsprog Døde, frosne, fikserede metaforer: bjergets fod, stoleben, flaskehals Metaforer afslører tankemønstre - abstrakte begreber som rumlige forhold Påvirkninger mellem hverdagssproget og fagsprogene Baggrund: konstruktivisme (der er ingen objektiv verden - den konstrueres gennem sproget) Oplysningstiden Hobbes / Locke: vi skal tale om verden som den er - og undgå metaforer Metaforer påvirker og udtrykker indsigter i verden (herunder faglige forhold)
|
