Nyt - antologi om metaforer, metaforteori, kognitiv semantik og fagsprog |
Indhold
Sproget som system (kort oversigt efter Widells artikel i Psykologisk opslagsbog) Noter til Johnsonteksten (indeholder nogle af de tidligere overvejelser - men disse ses nu i et mere teoretisk perspektiv, i en større referenceramme) Noter til Clark og Lind-teksten (er en noget mere letlæst tekst, der indeholder en del eksempler og overordnet - men lidt ukritisk - loyalt gengiver bl.a. Lakoff & Johnsons ideer om metaforer og kognitiv semantik). Merleau-Ponty-siderne er ikke så vigtige! Siderne om de litterære metaforer er ikke så væsentlige, hvorimod siderne om de politiske metaforer er mere relevante.
Ændringer i menneskebilledet - en undersøgelse af metaforer fra mennesker der ses som dyr til mennesker der ses som ting - vi er ikke et landbrugssamfund, så hvorfor alle disse dyremetaforer? tingsliggørelse forståelse - hvad er et menneske? - problematiseres i metaforerne - et tegn på at der er problemer! undersøges via begreberne
via krydsning eller optik fx: pc'en tænker - mennesker flyver er det fordi mennesker og dyr ligner hinanden? årsager: teknologiske forandringer i samfundet de nye produkter er vanskelige at få styr på, vanskelige at forstå! ting får karakter af mennesker - og mennesker får karakter af ting - gensidig påvirkning! Sproget som system (frit efter Peter Widell)
(forudsætning for Johnsonteksten)
Sproget som et spil - men med ubevidste regler ord og sætninger - kombineres uendeligt ord og udtryk refererer - giver mening og begrebsligt indhold
Tegns mening. Hvad er et sprogligt indhold??? Meningsrealisme, noget objektivt erfares gennem sanserne - men det er muligt at foretages slutninger /logik/domme (Kant)
Sprogets funktioner (ud fra tegnet) - forskellige regelsystemer syntaks: kombinatorik - Saussure: forhold mellem tegn - arbitraritet semantik: meningsindhold - reference/sandhed pragmatik: forankring i talesituation - Quine: tolkede sætninger er ubestemte
Sprog og kognitiv psykologi Sprog er ikke kun ydre adfærd - ikke-bevidste tankeprocesser - mental repræsentation - sprog - et produkt at af semantiske og syntaktiske regler følges - inspireret af computerbegrebet - mentalisering - risiko for meningsrealisme, altså et udtryk for objektive ydre forhold
Et filosofisk perspektiv på metaforer
En lang tradition i filosofien for at interessere sig for metaforer tidligere antagelser: undgå metaforer i kognitive discipliner
Platon: imod figurativ sprog - den gamle diskussion mellem filosofi eller poesi - metaforer etablerer alene billeder på virkelighed, gør indtryk på tilhøreren m.v.
Aristoteles: en noget mere positiv attitude til metaforerne - retorik, kunsten at fremføre sine argumenter - viden via artistisk imitation - ikke nye ideer - men: nye ideer præsenteres via underliggende ligheder - metaforen iscenesætter - styrke: poetisk indsigt - "the greatest thing by far is to be master of metaphor"
Denne viden elimineres med empirismen (- ikke empirisk konstruktivisme!, men positivisme: verden kan undersøges som den er) - metaforerne mister deres filosofiske respektabilitet (i oplysningstiden) - Locke: vi skal tale om tingene som de er - uden retorik, der giver os falske ideer og gør at vores dømmekraft ødelægges
Disse ideer har domineret siden Locke!
1800-tallet: romantiske ideer vedr. kreativitet og metaforer 1900-tallet: positivistisk - logisk sprog (kognitivt) og emotivt sprog - disse positivist empiristiske tanker isolerede metaforer fra videnssprog - empiriske videnskaber afskar sig fra metaforer og blev set som poesi - nyt: metaforer kom til at spille en større rolle naturvidenskab - ingen reduktion eller oversættelse ville indeholde metaforernes viden - filosofisk interesse i ikke-bogstaveligt sprog i naturvidenskabelige teorier
Black: modeller MacCormac (videnskabelige modeller og religiøse modeller) Quine: selv om metaforer har en stor rolle i poesi og prosa er de vitale også for nye hjørner af naturvidenskab og filosofi (dvs. for viden om verden og for erkendelse generelt)
Ny tendens: metaforer får større indflydelse i discipliner af forskellig kognitiv art!
Lakoff: 1) filosofiske problemer 2) metaforers effekt
"The problems of metaphor" - Metaforproblemet - hvad er metaforer? - hvordan fungerer de (metaforers funktioner) - er de fx kreative? - hvad er deres kognitive status?
Identifikationen Beardsly: en særlig slags talehandling Chomsky: en afvigelse (semantisk/syntaktisk) - ikke en semantisk eller syntaktisk afvigelse - metaforer indgår også i syntaktisk velformede sætninger - syntaktisk afvigelse: ikke et afgørende indicium Matthews: spænding, kontekst, levende metaforer problem: identifikation via semantisk afvigelse
fx "hun var en lille bid for monarken" - bogstavelig forståelse fx "Peter var en ræv" - bogstavelig (ræven hed Peter eller: Peter var inkarneret som ræv)
Undersøgelser på sætningsniveauet er her ikke tilstrækkeligt - det drejer sig ikke alene om relationer mellem lingvistiske symboler
Ekstralingvistisk
Binkley: metaforer er ikke nødvendigvis falske i bogstavelig forstand, fx de dobbelte metaforer
fx: "Idi Amin er et dyr" - "Han er en klovn" - "Hun bor i et glashus"
Hidtil: ingen sikre indifikationskritirier! Hele talesistuationen bør inddrages!!!
fx: "alle mænd er nogle dyr" - situation 1: en biolgiprofessor til sine studenter - 2: en kvindelig studerende til sin værelseskamerat
Sætningsidentifikatorer kan ikke lade sig gøre: det kan ikke lade sig gøre at finde et lille afgrænset sæt af syntaktiske eller semantiske regler der udgøre kriterierne for metaforer i et givet sprog
Grice: metaforer som ikke-konventionelle implikaturer - men disse er som andre - ifølge Johnson - konstrueret på klare eksempler på metaforer! Funktionerne
Metaforerne som elliptiske sammenligninger (ved udeladelse) - eller noget helt andet!
Black: substitution - Peter er en ulv= Peter er bidsk (indirekte præsentation af bogstavelig mening)
sammenligning - Peter er som en ulv på den måde at han er (relevante ligheder udvælges via konteksten)
- ingen af dem kan gøre rede for den metaforisk spædning mellem termerne. De er begge kosmetiske eller stilistiske tilsnit af det bogstavelige - og de udtrykker at man ikke mener det man siger i metaforen!
- der siges ikke noget om hvori ligheden består - og da der altid er en lighed i en eller anden forståelse, siger de ikke meget om metaforernes funktioner
- der skal være en semantisk spænding
-> der er en kognitiv funktion! (der er mere end den korrelerede sammenligning i metaforen)
-> ny teori: interaktionsteorien - "associerede almindeligheder" (det som umiddelbart opfattes som sandt hos objekter, personer, hændelser etc.)
fx "pattedyr", "rovdyr", "flokdyr" associeres med "ulv"
Når "ulv" tages i anvendelse i metaforers overføres tilsvarende egenskaber til det primære objekt, og der er tale om en gensidige indflydelse (altså almindeligheder om det primære objekt applikeres også på ulve)
Problemer i dette systems svag afgrænsninger af hvordan påvirkningerne fungerer
Wittgensteins se-som-aspekt! Fikserbilleder/and-hare-billedet m.v.
Metaforerne udgør tilsvarende aspekt-se-ning
En æstetisk perception
Hester. Metaforisk perception: en iagttagelse-som af noget mellem det metaforiske subjekt og det metaforiske prædikat. I metaforerne tilskyndes man altså til at se nye aspekter! (og det er som i and-hare-billedet baseret på den samme fælles basis, her: de samme streger på papiret)
"Han er en orm" - vi laver et forestillingsgreb i det som er fælles for orme og mennesker.
lyn-indsigter - aha-oplevelser via metaforer!
Ryle. Kategorifejltagelser Vi kan se metaforer som kalkulerede kategorifejltagelser
Haynes Sammenligning: vi overfører karakteristika fra Y for at sige noget om X Interaktion: vi placerer kendte karakteristika fra Y, der modsiger nogle af X'ernes, for at producere ny indsager enten om X eller om noget tredje Z, og dette kan ikke reduceres til noget bogstaveligt
Det kanoniske aspekt (sammenligning): regelstyrede procedurer Det ikke-kanoniske aspekt (interaktion): alle levende metaforer udgør noget ikke-regelstyret - der er tale om experientale strukturer (fx kategorier).
Experientialisme: forklare hvorfor vi har de kategorier vi har (i forskellige sprog/kulturer) Metaforers kognitive status Metaforer i mange kognitive discipliner (uddannelse, psykologi, kommunikation, videnskab, filosofi, pædagogik, didaktik, religion etc.)
Hvordan kan vi påstå noget via metaforer - hvordan kan metaforer blive til (logiske) domme?
Kan metaforer sige noget sandt?
"Jeg lover at betale dig tilbage" - en talehandling (lover noget/gør nogen glad etc.)
Hvis ikke: så er metaforernes status i kognitiv discipliner tvivlsom!
Følgende metaforforståelser: 1) følelsesmæssig betydning 2) heurisk værdi (vedr. videnskabelig erkendelse), men ingen sandhed 3) ingen påstande - kun værdi via den bogstavelige omskrivning 4) der er en metaforisk sandhed, der går ud over det bogstavelige (Black/Haynes)
Hvordan etablerer vi metaforer (for at få noget at vide om deres epistemologiske status)
Der er (iflg. Johnson) ingen mekanisk eller regelstyret måde at forklare deres mening på - eller gå fra metaforisk til bogstaveligt
Kant Kritik af den rene fornuft. Der er en relation mellem logik og empirisk viden. Repræsentationer af viden: domme ud fra koncepterne selv! Fx: alle hvaler er pattedyr
Begrebsstyret logik
Der er ingen objektive grunde til at vi foretager disse følgeslutninger (teleologiske domme)
Dette betyder: faktisk behandler vi naturen som kunst - vi fortolker den! Vores domme er kognitive (logiske) - men der er ingen ydre omstændigheder, der determinerer dem eller er årsag til dem
Men når vi har begreberne, kan vi etablerer andre domme og dermed ny viden - og nye metaforer!
Fx (Johnson): den simpleste forklaring er den bedste (Ochams ragekniv) - og det er en æstetisk dom! - den er kønnere
Metaforer organiserer nye strukturer i vores begrebslige systemer - de producerer viden!
Vi indser at noget må være rigtigt - og det er en logisk og kognitiv forståelse, som metaforerne giver
Kant: regelstyret!
Johnson: metaforer som geniets / subjektets unikke produkt - intuition, originalitet og kreativitet idet er subsumeres mere viden, end der er i de enkelte begreber
Denne etablering af viden kan iflg. Johnson ikke genereres fra iboende begrebslige regler - der er rationalitet (kognitiv ikke-kanonisk vidensetablering) uden regler!!! Metaforer - overfører, fremhæve nuancer, understrege ligheder. Kildeområde - målområde! fx: "min pige er en solstråle" litteratur - forståelse - strukturering af dagligdagens fænomener (???) overfører viden fra kildeområde til målområde fx: "grus i maskineriet" om kærlighedsforhold - der ses som en rejse i et køretøj døde metaforer er ikke døde - de strukturerer !!!/??? Metaphors we live by metaforer - ikke kun ord, men tanker og handling - ud fra begrebslige systemer "vores tænkning er fundamentalt af metaforisk natur" "vores begreber strukturerer hvad vi sanser" - og ser vi afslører tankemønstre ved at studere sproget (-> sprogbrugen)
"Diskussion er krig" - se side 51! - en verbal kamp - vores diskurs er struktureret v.h.a. krig - "Diskussionens sprog er ikke poetisk det er bogstaveligt" - !!!
"Tid er penge" - se side 54 - kulturbestemt - timelønninger, taxameterprincip generelt
passer ikke altid: glemmer de kooperativer aspekter af diskussioner - man kan ikke få sin tid tilbage
metaforer fremhæver, skjuler aspekter af det vi ser (jf. Wittgenstein!)
"Beholdermetaforer" - se side 58
"Orienterende metaforer" - glad er op - sorg er ned - fysisk basis - kropsbaserede - se side 61 - experientielle basis - se model side 65 Merleau-Ponty Lakoff & Johnson er inspireret af Merleau-Ponty Vores krop er i verden - det vi ser er bestemt af kroppens mulige orienteringer i verden - fx når vi ser en 6-sidet terning Litterære metaforer Æstetisk nydelse - kendskab til et fænomen overføres på noget andet, fx "pigen er en rose" - men hvad er "kendskab til et fænomen"?
Hultbergs Requeim - se side 73 - solen/naturen/årstiderne centrale baggrundsviden! (fx: de fire årstider / liv/død blomstring/blomster & bier/ efterår og forfald) Politiske metaforer Sproget strukturerer tanken ensretning af politisk sprogbrug (?) måde at forstå aktuelle (komplicerede) problemer på fx "staten som person" - skurkeroller, sygdomme (synekdoke/ del for helhed) Golfkrigen Eu-debat: toget Kærlighed - at rejse i et køretøj (se litteraturlisten) simplificeringer af den politiske debat
|