Forelæsning 5
Metaforhjemmesiden ved Carlo Grevy - ny e-mail

Tilbage Hovedmenu Op Næste

Nyt - antologi om metaforer, metaforteori, kognitiv semantik og fagsprog

 

Download noter til 4. og 5. gang i rtf-tekstformat:

Download revideret plan for undervisningen:

(Hvis der, når du skal downloade kommer et skærmbillede frem, hvor du skal skrive adgangskode mv., skal du bare trykke på ESC eller OK (og bibeholde de tomme felter).

 

Indhold - noter til

Dines Johansen 1997

Stålhammar (s. 35-69)

Berg 1998

Kommentar til læsningen femte gang

Teksten Johansen bliver gennemgået i sin helhed. Noter til første del findes i materialet til sidste gang (altså til fjerde gang) men er også indkopieret her! De litterære betragtninger i teksten (del III og IV) vil jeg ikke gennemgå i detaljer - men de kan dog have værdi i metodiske sammenhænge, når faktiske metaforer skal undersøges.

Stålhammar er vigtig - og jeg gennemgår det meste. Der er mange eksempler, som kan være inspiration til egne opgaver. Selv om bogen er på svensk kan samtlige af de mange gode metaforeksempler direkte oversættes.

Hvis tiden tillader det gennemgår vi en tekst sammen, hvor vi finder alle metaforerne. Hvis du/I har en tekst, som ønskes gennemarbejdet på holdet, tag den da med og i kopi til alle på holdet.

 

Jørgen Dines Johansen 1996:

Metaforer og kognitiv semantik. En introduktion

Del I

 

Berkeley 1994-1995: kognitiv videnskab - et nyt område

- lingvistik, filosofi, psykologi, datalogi, litteraturvidenskab etc.

- et nyt område har etableret sig

- et interdisciplinært forskningsfelt

- kunstig intelligens

- på grænsen mellem humaniora og mere formelle videnskaber

 

- et opgør med den generative grammatik, den analytiske sprogfilosofi og den logisk inspirerede formelle syntaks og semantiks opfattelse (om mening og sandhed)

 

- kritik af kategorisering i strengt adskilte klasser (kategorier)

 

Wittgensteins eksempel: et spil:

- brætspil

- kortspil

- konkurrencespil

- (skue-spil!!!)

 

ligheder overlapper og krydser hinanden

 

-> familieligheder

 

umuligt at klassificere præcist

(digitalisere en analog virkelighed)

 

omverdenskategorier følger ikke den klassiske logiks regler

 

men: heller ikke absolut relativisme

 

udgangspunkt i kroppen

- prototyper - et centralt og typisk eksempel (fx en gråspurv, ikke en struds)

- radiale strukturer

 

moder - 5 centrale kognitive modeller (centrum og radius):

- har født et barn

- den genetiske mor

- den fødende mor

- kvinden der opfostrede mig

- min faders kone

 

dvs. her er en radial struktur - et centrals tilfælde med variationer. Alle må læres en for en.

 

Dele af vores kultur, fx HC Andersens Historien om en moder - en kvinde, der kæmper med livet som indsats for at sikre sit barns liv. Et særligt aspekt!

 

Kategorier (radiale): baseres på erfaringer og ikke på logik

 

Iflg. Lakoff:

- billedskemaer baseret på kroppens orientering og erfaring

- handle på en ikke sproglig måde

- vi er selv beholdere i verden - en indviklet maskine

- kilde vej mål-skemaet

 

To typer billedskemaer

 

1) basisniveaubegreb (fx stol, overordnet for gyngestol, lænestol, underordnet møbler etc.)

 

2) billedskemaniveauet (kombinationer af erfaringer, fx containerskemaet)

Del II

 

Metaforiske mønstre

Kropslige erfaringer er strukturerede

Projektion af billedskemaer fra et område til et andet

Metaforiske udtryk er ikke afledt af bogstavelige - metaforer kan ikke gentrasformeres

Det metaforiske og bogstavelige er noget begrebsmæssigt (ikke noget sprogligt)

 

Det projicerede område kaldes kildeområdet

Det område, der projiceres på, kaldes målområdet

 

"Tid er rum" - spatialisering

tid forstås i kategorier som enheder, lokaliteter og bevægelser i rum

 

Tid - Bevægelse i rum:

"tider" ting

"tidens passeren" bevægelse

"fremtidig tid" foran observatøren

"forgangen tid" bagved observatøren

 

Begivenhed er bevægelse i rum

"tilstande" afgrænsede lokaliteter

"forandringer" bevægelser ud af eller ind i rum

"årsager" er kræfter

 

se s. 47!

 

"begivenhed og handling" - en struktur fra et mere konkret og velstruktureret domæne projiceres over på det (nej!)

 

alle relationer overføres ikke

 

Bagved ligger mentale modeller, som styrer metaforikken

 

fx klassetilhørsforhold (Aase er en kvinde) (måske!)

 

Turner: ækvivalenser, der er analogiske

"Gud er lys" - "Hulda er en skude" - basisniveau

"en gravhund er en dobberman med kommodeben" -under basisniveau

"et ordsprog er erfaringens barn" er over basisniveau (person og ikke-person)

 

"Disk jockey" - en disk jockey forholder sig til grammofonplader som rigtig jockey til heste

 

jf. Aristoteles' "livets aften": alderdom til liv - aften til døgn

eller: "børn er den fattiges rigdom" - rigdom til den rige - børn til den fattige

-> "rigdom er de riges børn"

 

Turner: slet og ret mærkværdige specifikationer - virkeligt mærkværdige specifikationer

 

"Lykketoft er en damptromle med fipskæg" (attribut med målets egenskaber)

"Sprog er fossil poesi" (fossil passer hverken på kilde eller mål)

 

mod: det objektivistiske paradigme. Vi kan ikke erkende verdens natur uden at indtænke vores eget perspektiv

Del III - litterære metaforer

Forudsætter at litteratur er vigtig

Billedmetaforer - "one-shot"-metaforer

"min hustrus midje er et timeglas" (basisniveauet)

Del IV - litterære eksempler

 

Livet er en rejse

- begivenheder er bevægelse

- "vrede er ild"

- "det indre landskab"

 

Kingo: alle traditionelle metaforer

Del V - den kognitive semantik generelt

 

At aflæse sådanne metaforer er ikke en tolkning - men at finde metaforstrukturen!

 

homologi mellem kilde og målets semantiske struktur

 

Forankring i den kropslige interaktion med en given livsverden

 

Den er empirisk forpligtet - beskriver faktiske kategoriseringer

 

Ikke snævert sprogligt

 

Tværvidenskabelig

 

Meningsteori - det artsspecifikke og det kulturelt specifikke

 

Fænomenologisk

 

Ikke engelsk sprogfilosofi, formel syntaks og semantik eller generativ grammatik

 

Ikke objektivistisk - ikke subjektivistisk. Midt imellem

 

Stålhammar (s. 35-69)

At tolke metaforer

At forstå en metafor: hvordan et ord anvendes i en usædvanlig betydning

"han lagde gulvet i mit hus, og efter hans død har jeg selv bygget væggene"

Tolkning forudsætter viden om "overførte" og "udvidede" anvendelser af ord

Forhindrer maskinoversættelser

 

Ord er ikke isolerede og entydige (men måske netop i metaforer)

Fremmedsprogsindlæring

Idiomatiske udtryk, herunder ordsprog

"tomme trommer buldrer mest"

At tolke metaforer kræver viden om den metaforiske anvendelse og om ordenes grundbetydning

Omverdenserfaring

"mennesket er en ulv" viden om hvad vi forstår ved ulve i vores kultur (fx at de optræder i kobler)

 

Problemer i tolkninger

1) skizofrene og personer med neurologiske sprogforstyrrelser

2) børn (metaforernes mestre?)

Virkelighedsforståelsen hos børn på 2-3 år?

Børnenes kulturelle baggrund og dermed opvækst (i byer etc.)

Børn accepterer "nyskabende" metaforer

 

Tolkninger kræver stort ordforråd

Viden om og erfaring i hvordan ord kan bruges

Afhængig af en intellektuel udvikling

Evnen til at kategorisere, at organisere verdensbilledet, fx se funktionelle ligheder (begreber som stol, bord ikke farven på objekter)

 

Skizofrene tolker alt for bogstaveligt (tænk også på autister)

"tomme trommer" kan tolkes som oplevelse af tomhed

"et gennemtrængende blik" medførte hovedpine

Dette kan dog problematiseres!

 

Jacobson - afasi: patienter kan kun tale om fx regn hvis de ser det regner (sml. med Luria). Metaforisk sprogbrug er dermed udelukket (hvad med døde metaforer?)

 

Hjerneskadede patienter

Venstre hjernehalvdel dominerer sprogtænkningen

Venstre hjernehalvdelskader: nedsætte den sproglige tolkning

Hjerneskader i højre halvdel: de skulle fortsat kunne tolke sætninger som "et skrigende gult slips" og "hans hjerte var tungt" - men accepterede dog i høj grad leksikaliserede forståelser

Resultat: sprog forstås holistisk, ud fra sammenhænge

At tolke metaforer indebærer flersidet sproglig kompetence

Viden om betydning og erfaring i at bruge sproget

Viden om forskellige kulturer og ords brug her!

Metaforiske ordsprog og idiomer

Metaforer som miniaturefortællinger

Der sluttes fra en model (fortælling) som appliceres på noget andet! (altid?)

"Brændt barn skyr ilden" - et veletableret udtryk, kan bruges i forkortet form

Ordsprogene skal være almentforståelige (præsens/infinitive former: tidløse)

"højt at flyve, dybt at falde"

"skomager bliv ved din læst"

 

Geografisk betingede

"man skal ikke sælge skindet før bjørnen er solgt"

"vente på at kyllingerne klækkes" UK

"vente med at høste, til kornet er modent" F

 

"en fugl i hånden er bedre end ti på taget"

"en/to" i UK

"en fisk i gryden er bedre end ti i havet" CH

 

"at bære træ ud i skoven" SV

"at medbringe sand til Sahara"

"at gå over åen efter vand"

"kul til Newcastle"

"vand til folden

"brød til bagerens barn"

"samovarer til Tula"

 

"en storm i et glas vand"

"en storm i en tekop" UK

"ikke for alt te i Kina"

"ikke for alt smør i Småland"

 

"livet som en dans" (på roser) "The war of the Rose's" "Dansen med Regitze"

 

Ordsprog: udtrykke universelle erfaringer (nej!)

Ordsprog kan være nationale - faste ordkombinationer (ikke helt! -"et gram salt")

 

Idiomer: fast kombination af ord - og betydningen kan ikke udledes fra de enkelte dele. Kan mangle situationsbeskrivelsen. Svære!

 

Lakoffs kognitive grundstrukturer

"at tage let på noget"

"at tage noget tungt"

Døde metaforer (nej!)

 

"far driver nu tiden bort som en modstræbende ko"

"han slog sagen så kraftigt bort, at han mistede forfæstet"

At oversætte metaforer

 

gælder også: idiomer, klichéer, døde metaforer, talemåder, ordsprog

 

Af og til lykkes direkte oversættelser af metaforer og kan være nyskabende

 

"hvordan står det til?"

"hvordan går det?"

"wie geht's"

"hvordan går hånden?" estisk

 

"bjergets fod", "stolens bed", "the face of the mountain"

 

"flodmunding"

"river mouth"

 

"fuld som en allike" (ord der sjældent ses i almensproget)

 

Vestlige sprog henter ofte sprogbrug fra de samme kilder!

Æsops fabler, Biblen, Shakespeare, H.C. Andersen. Børnebøger m.v. (Strudsen Rasmus)

 

"sure rønnebær"

 

Oversættelse: ord skal ikke oversættes bogstavelig

 

Eufemismer: skal skjule ubehagelige fakta, eller tabubelagte fakta om fx seksualitet og død

 

"hun var ude med snøren" - fisk: under bæltestedet under havoverfladen

"han stillede træskoene", "de evige jagtmarker" - andre fysiske steder på land / blomster

 

Konventioner! - forskellige fra kultur til kultur

 

Metaforik udgår fra underliggende grundbegreb - fra et system!

 

Sportsspalter, kultursiderne, sladderspalterne

 

Kræver kendskab til grundstrukturer og kulturelt betingede metaformønstrer

 

Kan være lån af udenlandske termer

"Fuchsschwanz"

"Handschue", "Handske"

"sæbeopera" - vi bruger "sæbe" som præfiks mange steder

 

"frontier" (grænseovergang"

"frontlinie" (krigerisk)

 

"ikon" (billede)

"ikon" på computere

"Moder Teresa som ikon"

 

"killer cell"

"dræbercelle" X

"mordercelle"

 

"powerfull" (mægtig)

"kraftfuld"

 

Andre muligheder i andre skriftsprog - Japan/Egypten/Kina, hvor tegnene selv er metaforer

 

"Vort sprog gennemsyres af overførte udtryk som vi sjældent noterer" (katakrese)

Metaforer i fagsprog

 

Fagsprog - her skal forstås videnskab i bred forstand

Medicin, psykologi, politik, økonomi, teknik, uddannelse

(Matematik, fysik, didaktik, pædagogik, religion (se MacCormac))

Videnskabens værktøj

 

Videnskabens metaforer består af almensprogets ord

Spørgsmålet er hvilke af vores almindelige ord der indgår (er undersøgt til bunds af CG!)

 

DNA - information, som semiotik

Vira betragtes som krigsførende magt

IT sprogliggøres som post, telefon, indkøb etc.

 

Ny viden forklares med gamle ord (nej!)

 

Der skabes en ny forståelse (nej!)

 

Videnskabelige metaforer er heuriske, problemløsende - en åbning via det kendte til det ukendte og nye

(Heurisk: metode til at finde ny viden)

 

Metaforerne har en pædagogisk funktion - de belyser et problem

Metaforer i videnskab er sjældent en isoleret term (en underdrivelse!)

 

Metaforer tager udgangspunkt i en lighed, fx

"nøgleben"

"hammeren, stigbøjlen"

"dobbeltspiral" - "kode" og "information" - "alfabet", "bogstaver", "komma", "skrive", boghylde", "bibliotek", "oversættelse", "transskribering" - bogstaver kombineres til meddelelser!

 

Metaforer her en organiserende funktion!

 

Bohr: atomet som et planetsystem

hjernen ses som en computer

computeren ses som en hjerne

 

Tjek: computeren/pc'en tænker!!!

 

Biologi og sociologi:

 

Darwinisme til socialdarwinisme: samfundet ses som en krop med brug for en ubestridelig leder (diktator)

 

Biologi og mekanik:

 

Kroppen som mekanisme, "reservedele" - et menneskesyn, hvor mennesket ikke behandles som et helt menneske, men som dele af en maskine

 

Eklektiske funktioner (filterfunktioner)

 

Et forsøg i edb-undervisning - to muligheder:

1) Data som dokumenter i et dokumentskab med låger og hylder

2) Data som skrivemaskine

 

Elektricitet:

1) som væsker i bevægelse

2) som folkemasser i bevægelse

 

Metaforer som instrument som forståelse (nej!)

 

Metaforer i litteratur: de skaber en rigdom af konnotationer og mangetydighed

- en fabriksmetafor i et digt kan fremme indtryk af stress, ufrihed, upersonlighed, modernitet, effektivitet og automatisering

Metaforer i fagsprog: her forklares en enkelt funktion

"cellen er en fabrik"

 

Litterære metafor: privat - den videnskabelige metafor er offentlig og eksplicit

 

Overfortolkninger af metaforer

- den naturlige udvælgelse

- økonomiske metaforer som personificerer markedet

- AI - computere som mekanik

 

Metaforer fra videnskab kan genbruges andre steder

"sorte huller" - dybe depressioner - sporløs forsvinden

"begivenhedshorisont" - bruges ikke (jf. skakmetaforer)

 

Metaforer er kreative (nej!)

 

Metaforer skifter som paradigmer

 

Kuhn - paradigmer - tænkning inden for bestemme forståelsesrammer!

 

Metaforer er kompakte

 

Træmetaforer

- fra hierarkisk organisation til horisontal

- fra en mere statisk til en mere dynamisk verden!

- botaniske og personificerende metaforer

 

Sproget som en biologisk udvikling - der er "slægtskab" i sprog

 

"verden er et urværk"

"verden er Guds bog"

"kundskabens træ"

 

Metaforer bruges generelt i verdensforklaringerne!

Vores sprogbilleder afslører os (Berg 1998)

 

Et interview med Lakoff

 

Metaforer - hverdagens magi (nej!)

Metaforer afslører vores normer og værdier

Metaforer virker i vores underbevidsthed

Metaforer er nemme at kende i sproget

 

"kølig stemning"

"flaskehalsproblemer"

 

Metaforer forvandler lange problemstillinger til et enkelt universelt billede (nej!)

 

"skyder sig selv i foden" (The 3 kings)

"laver selvmål"

"vink med en vognstang"

 

Lakoff: Moral politics

Det politiske verdenssyn

Der trykkes på kontakter inde i vores hoveder

"fremskridt" - "gror"

Der opstår et forklarende lys

 

Vores familiestruktur og vores familiebillede

"hvis dit barn græder om natten, tager du det så op"

 

Orienterende strukturer. Man er "nede" og "oppe at køre"

"livet er en vej"

"lys og mørke"

"syg og raks"

 

Mønstrer af metaforer

"øjne kan mødes"

"vi kan se gennem hinanden"

"brændende blik"

 

Metaforer påvirker

 

14-03-05 / CG